Status på hvordan ting virker, når de virker – og hvor

Jeg har været i gang med en lille omlægning.

Kender I det, hvor man begynder at rydde op, og hvor man ender med flere ting, end man startede med? Nuvel. Det blev lidt mere omfattende end bare lige. Til gengæld er jeg tilfreds med, hvordan det hele virker! Og hvor ofte kan man sige det?

Jeg har jo i lang tid haft min citatsamling liggende på underdomænet citat.ufora.dk – og det var jo sådan set fint og virkede og så videre. Men så faldt jeg over, at nogen havde sluppet domænet sagt.dk. Og det kunne jeg jo kun se rimeligheden i, at jeg gjorde til mit! Så det blev sådan. Og så flyttede jeg hele showet over, assisteret af backup- og overførselsesværktøjet WordPress Duplicator. Good times. Det virkede meget glat, og jeg er meget tilfreds.

Så faldt jeg i en helt anden sammenhæng over ordet backlog – en samarbejdspartner, der diskuterede ting, man var i gang med at færiggøre, og som ligesom var stopklods på alt det andet, man gerne ville arbejde med. Så der var en backlog af funktioner og rettelser, man gerne ville tage fat på.
Og udtrykket… arbejdede ligesom videre i min hjerne. For der er jo mange ting, jeg gerne vil kigge på i min private teknologientusiasme. Det er et godt udtryk. Når det er i en privat setting, er det jo nærmest ligesom en ønskeliste af ting, man gerne vil lege med.
Så i forlængelse af, at jeg legede med citat-hjemmesiden ovenfor, fik en tilskyndelse mig til at checke, om domænet backlog.dk måske var ledigt. Det viste det sig at være, men jeg har jo i forvejen lovligt mange domæner, så jeg lod det ligge så jeg registrerede det naturligvis med det samme.
Nu har jeg lagt en frisk side ind på backlog.dk, som jeg tænker at bruge til teknologiske nørderier – og er begyndt at lægge indlæg ind her fra UforA, hvor det giver mening, at de ligger på en mere teknisk, teknologisk fokuseret side. Jeg har naturligvis givet den et behørigt h4x0r-agtigt mørkt tema, som det passer til sådan noget. Og jeg har lavet en backlog-backlog om nogle ting, jeg gerne vil komme ind på.

Så mine sider er landet et rigtigt godt sted i forhold til forskellige interesser, ikke mindst nu hvor jeg er inde i en mere skrivende periode. Jeg er også inde en periode, hvor jeg lytter til en del programmer, audiodrama og lydbøger, og læser en del.
Det føles rimeligt meget i mål på den front.

Resumnoget

Jeg nåede at blive 46 år, inden jeg (i dag) fangede logikken i ordet resumé.

Min hjerne har (muligvis et kvarter efter at jeg præsenteret for fransk) fået konstrueret noget med, at det måtte være noget med at summere og således opsummere, så det ville give mening, at det hed resummer og som navneord resummé. At man tog summen af indholdet nok en gang. Og således undrede jeg mig også over, at folk ret konsekvent skrev det med et m for lidt, måske som en anglicisme.
Jeg anerkender min misforståelse…

Den danske ordbog har så givet mig dagens bidrag:

OPRINDELSE: fra fransk résumé, perfektum participium af résumer, latin resumere 'tage igen'
Resumé på Den Danske Ordbog. Who knew?

Kommunikationstest

Dette her er en post til at undersøge, om Mastodon Autopost-plugin også virker fra WP-appen for Android.

Edit: Det gjorde den ikke.
Det kunne jeg til gengæld forestille mig, at den gør, nu hvor jeg skriver fra webinterfacet og opdaterer posten i stedet.

Edit: Okay, den del virker.

Edit: Interessant. Den opdaterede post blev ikke postet på Mastodon. Der må være en validering på, om den allerede er afleveret/er en ny post med samme indhold som en tidligere.

Valg-woes

Jeg synes godt, at jeg kan mærke, at vi bevæger os ind i valgsæson. Det undergraver alvorligt enhver tanke om at være på Facebook og Twitter.

Selv LinkedIn føles inficeret af vrøvlehoveder, men det er nok også relateret til, at der er gået sport i at nedlægge store dele af beskæftigelsesområdet. Det bliver en lang vandring, tænker jeg.

Så selv om jeg ikke ellers hænger så meget her, så har jeg mere lyst til at tænke højt her end på de andre valpladser indtil videre.

Den tavse

Mit foregående indlæg var både opløftende og dystert, og det er vist en meget god beskrivelse af, hvordan det hele så ud på det tidspunkt. Jeg er kommet godt på plads i mit hjem, børnene er blevet glade for det, og jeg har en god hverdag.

Jeg har i mellemtiden været meget skrivende, men det er bare ikke noget, man ser her – der var mange reflektioner over et nyt liv og lignende, der blev skrevet ned i en rigtigt ægte papirbog. Det sænker tempoet på en måde, der sænker pulsen og klarer tankerne.

Lige nu er jeg i gang med at rydde op i min digitale tilstedeværelse. Jeg har for eksempel et par citat-sider, jeg gerne vil samle, så jeg oprettede Citat.UforA.dk.

Inspirationer

Jeg åbnede et nyt projekt. Slow burn, men alligevel. Jeg har genoplivet et ældre projekt, fordi jeg ligesom følte, at der manglede et hjørne til, når jeg blev litterær.

Anyway, i den anledning gjorde jeg mig nogle tanker om hvilke forfattere, der har gjort indtryk. Og jeg bliver ved med at tænke på, at jeg ikke kan pege på en bestemt, der har været ledestjernen.
Men:

  • Isaac Asimov var den forfatter, der med Foundation-bøgerne tog mig fra børne- og YA-fiktionen til nogle meget ægte og virkelige fremtidsscenarier. De er så intelligente og velskrevne. [W]
  • Frank Herbert gav med Dune et fantastisk veludviklet univers med historie, religioner, sociologi – et mesterværk i world building, hvor unge Paul Atreides må klare sig på ørkenverdenen Arrakis efter at hans familie bliver udryddet af baron Harkonnen. [W]
  • H. P. Lovecraft var med adskillige af sine fortællinger den første forfatter, jeg oplevede, som lavede et gys, hvor det ikke bare endte lykkeligt eller med at nogle få fik skrammer i livet – men som gav følelsen af at være uendelig lille, og at ubehaget, som man anede, kun var spidsen af et uendeligt gammelt, dybt ondt isbjerg, og at man var prisgivet – ikke som en besejret kriger, men som et fnug på en myre under en støvle… [W]
  • George Orwell læste jeg sent – 1984 er en samfundsdystopi, som man tror på, men ikke mindst interessant i sin måde at være på en gang klassisk og utroligt moderne for en roman fra 1949. Der er tale om, hvordan man manipulerer befolkningen, omskriver historien, skaber et nyt sprog. Doublethink og newspeak er blevet en del af det sproget efter Orwells roman, som har fortjent en plads i sociologien for sine beskrivelser. [W]
  • Ivan S. Turgenjev ramte noget med Fædre og Sønner. Som så meget andet i russisk guldalder er det både et samfund i omstilling, brydning mellem generationer i det hele taget og personligheder i det hele taget. Han kan noget med forskellige livsfilosofier, hvor der alligevel er kærlighed og hengivenhed. Nogle af hans fortællinger har mere romantisk stil, mens flere af hans romaner beskæftiger sig med samfundsomvæltningerne i Rusland efter midten af 1800-tallet. Men fremfor alt er alle hans personer tegnet med en vis hengivenhed, som gør dem troværdige – om de så tegnes som sympatiske eller det modsatte. [W]
  • Anton P. Tjekhov forstår mennesker. Det er der nogle, der gør, men ikke mange, der kan beskrive det – og med få adjektiver i ultra-korte fortællinger. Relationerne i Den tykke og den tynde (Толстый и тонкий), for eksempel (her i engelsk oversættelse). Han er også med fuld ret kendt som skuespilforfatter, og Kirsebærhaven, Onkel Vanja, Mågen og De Tre Søstre bliver opsat jævnligt nu til dags også. [FW]

Meget interessant på denne liste er jo, at de alle er ret gamle, men fantastisk holdbare. Det er meget nemt at finde lydbøger med Asimov, Dune, Lovecraft, Turgenjev & Tjekhov – nu har jeg fremhævet Dune som noget særligt – jeg har ikke ellers gået så meget ind i, hvad Herbert ellers havde lavet; men de andre forfattere var sindssygt, som i voldsomt, produktive. Hvis man ikke læste andet end disse forfattere, ville man stadig være booket i lang tid.

Nyere –

  • Peter Høegs novellesamling Fortællinger om Natten gjorde et utroligt stort indtryk på mig.
    Alle historierne foregår samme dag, den 19. marts 1929 – men forskellige steder i verden, og de har kolonierne, balletdansere, jurister, fascister og meget andet godt. Han har en let og drømmende stil – der er et strejf af magisk realisme over hans stil, noget blidt og samtidig slagkraftigt.
    Det er denne bog, jeg omtaler som min yndlingsbog, når det kommer op. Af de bøger, der er nævnt her, er det denne, hvor der kommer mindst beskrivelse, anmeldelse og omtale op – selv om jeg fra første gang blev opslugt af den og nu, næsten 30 år efter at jeg læste den første gang, ser den som et sublimt værk.
  • Luke Rhinehart – hvis rigtige navn var George Cockcroft – skrev Terningemanden, The Dice Man (1971). Han giver hovedpersonen sit eget pseudonyn, Luke Rhinehart. Rhinehart lever et kedsommeligt liv og begynder at eksperimentere med at overlade beslutninger til at kaste med terninger. I starten trivialiteter, men med tiden dybere beslutninger, som leder til en udflydende personlighed og nogle ret vilde ting, der sker omkring ham, efterhånden som han også inkluderer vilde beslutninger, og andre ser hans tilgang som en måde at sætte sig fri på. I modsætning til den ovenstående har jeg ikke stærke følelser om denne bog – men den er meget original og har sat nogle tanker i gang. [W]
  • Haruki Murakami har jeg læst meget af. Han er svær at beskrive – vi har en tendens til at beskrive ham som japansk, men jeg har ladet mig fortælle, at japanere opfatter ham som vestlig. Måske er han lige præcist vestlig nok til at gøre ham tilgængelig for os! Under alle omstændigheder har han et talent for beskrivelse af stemninger og en evne til at lave magisk realisme på en glidende skala, hvor det realistiske kommer til at virke magisk og det magiske bliver sat ind i en ramme, hvor det føles som en del af hverdagen. Skulle jeg anbefale et primært værk, der krystalliserede hans stil for mig, så ville det nok være Kafka på Stranden.
    Hans stil er original og meget genkendelig. [W]
  • Charles Stross finder jeg fantastisk inspirerende. Højt, højt intelligent i sine beskrivelser. Jeg har med stor fascination og fornøjelse læst hans Laundry Files-serie, hvor han nonchalant og uden at ryste på hånden krydser teknologiforståelse, Lovecraft-magi og et strejf af en antihelt-James Bond – computersimuleret dæmonologisk symbolik er bare et af de mange principper, han ryster ud af ærmet – men han har også skrevet futuristiske bøger som Singularity Sky og Accelerando, hvor alle filtre er væk, for eksempel langrejse med rumskibet på størrelse med en skoæske, fordi det er mere praktisk, at alle deltagere er indlæst i computeren og kan få nye kroppe ved ankomsten; og så har han en svaghed for at kaste kvantemekanik og kvantefysik ind på en måde, hvor man kommer i tvivl om. hvorvidt man egentlig har forstået dels de to ting og dels hans forklaring af dem. Rasende originalt – men det kræver nok, at man er til ham. Ikke for alle. [W]
  • Kaspar Colling Nielsen gjorde enormt indtryk på mig med sin roman Den Danske Borgerkrig 2018-24. Han beskriver en fremtid – eller rettere, en nutid beskrevet fra fremtiden – hvor brudte løfter, spin og andre ting, som man godt kan se være virkelighed i dag, fører til borgerkrig i Danmark. Den er ikke blodig og brutal, men troværdig og detaljeret de rigtige steder – han skjuler sig i en opgang på Strøget, for eksempel, og beskriver voldsomme begivenheder fra andre steder, man kender fra hverdagen. Det er lige præcist ægte nok til at man tror på, at dette her kunne være en virkelighed, der var indtruffet i stedet for den, der er i dag. Stærke scenarier og gode beskrivelser af personernes tanker og følelser gør det godt. [LS]
    Han har skrevet andre kontrafaktiske romaner – eller i hvert fald med alternativ historie; også Det Europæiske Forår er interessant med en beskrivelse af hvordan man skiller en del af Danmark fra i et stort udviklingseksperiment. [LS]

You Lit? KulturCoaching for eksistentielt viderekomne

Har lige været engageret i en diskussion om personlighedstests.
Det viser sig, at alle er tilhængere af det, de selv sælger, hvilket man nok kunne have mistænkt.
Det bliver ligeså stille kogt ind til at tolke på, hvad folk giver som feedback på whatever.
Så jeg tror, at jeg vil introducere KulturCoaching. Du skal læse Holberg, Dickens, Dostojevskij, Goethe og Gogol.
Derefter får du 8 spørgsmål om hver, og derefter vil jeg kunne beskrive dig mere præcist end de fleste tests.