Jeg nåede at blive 46 år, inden jeg (i dag) fangede logikken i ordet resumé.
Min hjerne har (muligvis et kvarter efter at jeg præsenteret for fransk) fået konstrueret noget med, at det måtte være noget med at summere og således opsummere, så det ville give mening, at det hed resummer og som navneord resummé. At man tog summen af indholdet nok en gang. Og således undrede jeg mig også over, at folk ret konsekvent skrev det med et m for lidt, måske som en anglicisme.
Jeg anerkender min misforståelse…
Den danske ordbog har så givet mig dagens bidrag:
