Kategori: Teknologi

Det kræver sin ninja

I forlængelse af det foregående indlæg – dér kommenterede jeg, at jeg fik øje på, at domænet snak.dk var blevet ledigt. Aha, tænkte du: Morten sidder og slår alle potentielt fede domæner op. Men nej! Det er fordi jeg fik øje på en ninja.

Simply.com (i fortiden kendt under det sigende navn unoeuro.com) har simpelthen en side, hvor de viser ledige, nyligt frigjorte domæner – altså .dk-domæner, som nogen har haft registreret, og som ikke længere er optaget – deres Domæneninja.

Og det er jo fikst! Man skal så måske lige overveje en gang – hvis navnet på et kendt brand kommer på listen, så skal man måske lige forholde sig til det – jeg er sikker på, at det vil være tillokkende for nogen at hijacke, men der er også mange domæner, der bare lander på listen og bliver liggende. Som det var tilfældet med det, jeg tog.

Jeg kan jo ikke lade være med at blive lidt fascineret af – antropologien i det, er måske ordet? For det er jo noget, som folk har registreret, fordi det gav mening i et kapitel i deres liv, eller som virksomheder har set et projekt i. Jeg falder nogle gange over politikeres kampagne-domæner også.
Tænk bare en gang på denne her:

mine-erindringer.dk har været registreret af nogen i 18 år. Nogen som besluttede sig til ikke at skrive dem? Nogen, som ikke lever længere, måske endda? Måske var det en enormt omfattende side, som de efterladte slet ikke kendte til, og således bare – forsvandt i æteren?

verdenventer.dk har nogen haft i 13 år. Ventede verden videre? Eller tog man ud og så den? Måske blev man samme sted og fandt sin egen verden?

n0rd.dk med et nul i er et ret fint domæne… men måske var lektionen, at det i den grad ikke egner sig til andet end digital videregivelse, fordi folk ikke kan se på tryk, at det er et nul… og hvis man først skal forklare spøgen, føles det ikke længere fikst. (det er en rent objektivt konstaterende kommentar – ikke på nogen måde relateret til, at jeg har 0pn.eu, som jeg kører YOURLS på)

Og ja… nogle af dem kan både være noget helt harmløst og noget lidt mere, nå ja, steamy.

Så tydeligvis en masse små virksomheder, lokale foreninger, projekter, som det er svært ikke at tænke over – hvad blev det til?

Status på hvordan ting virker, når de virker – og hvor

Jeg har været i gang med en lille omlægning.

Kender I det, hvor man begynder at rydde op, og hvor man ender med flere ting, end man startede med? Nuvel. Det blev lidt mere omfattende end bare lige. Til gengæld er jeg tilfreds med, hvordan det hele virker! Og hvor ofte kan man sige det?

Jeg har jo i lang tid haft min citatsamling liggende på underdomænet citat.ufora.dk – og det var jo sådan set fint og virkede og så videre. Men så faldt jeg over, at nogen havde sluppet domænet sagt.dk. Og det kunne jeg jo kun se rimeligheden i, at jeg gjorde til mit! Så det blev sådan. Og så flyttede jeg hele showet over, assisteret af backup- og overførselsesværktøjet WordPress Duplicator. Good times. Det virkede meget glat, og jeg er meget tilfreds.

Så faldt jeg i en helt anden sammenhæng over ordet backlog – en samarbejdspartner, der diskuterede ting, man var i gang med at færiggøre, og som ligesom var stopklods på alt det andet, man gerne ville arbejde med. Så der var en backlog af funktioner og rettelser, man gerne ville tage fat på.
Og udtrykket… arbejdede ligesom videre i min hjerne. For der er jo mange ting, jeg gerne vil kigge på i min private teknologientusiasme. Det er et godt udtryk. Når det er i en privat setting, er det jo nærmest ligesom en ønskeliste af ting, man gerne vil lege med.
Så i forlængelse af, at jeg legede med citat-hjemmesiden ovenfor, fik en tilskyndelse mig til at checke, om domænet backlog.dk måske var ledigt. Det viste det sig at være, men jeg har jo i forvejen lovligt mange domæner, så jeg lod det ligge så jeg registrerede det naturligvis med det samme.
Nu har jeg lagt en frisk side ind på backlog.dk, som jeg tænker at bruge til teknologiske nørderier – og er begyndt at lægge indlæg ind her fra UforA, hvor det giver mening, at de ligger på en mere teknisk, teknologisk fokuseret side. Jeg har naturligvis givet den et behørigt h4x0r-agtigt mørkt tema, som det passer til sådan noget. Og jeg har lavet en backlog-backlog om nogle ting, jeg gerne vil komme ind på.

Så mine sider er landet et rigtigt godt sted i forhold til forskellige interesser, ikke mindst nu hvor jeg er inde i en mere skrivende periode. Jeg er også inde en periode, hvor jeg lytter til en del programmer, audiodrama og lydbøger, og læser en del.
Det føles rimeligt meget i mål på den front.

Interessant læsning i feed

Jeg har jo tidligere (okay, for temmelig lang tid siden) skrevet et indlæg om Shaarli, som er et system til at styre bogmærker.

Et feature, jeg aldrig har brugt, men som er ret fikst, er nogle ret fleksible RSS-funktioner. Eftersom Shaarli gør det muligt at kategorisere sine links, så har jeg lavet et feed med links til artikler af lidt bredere interesse.

Og eftersom WordPress, som denne side kører på, giver mulighed for at lave en side med et indlejret RSS-feed, har jeg lagt det ind i siden Interessant Læsning.

Det er ret smooth. Hvis jeg havde forskellige bogmærke-typer – samfund, teknologi og lignende – kunne jeg jo lave flere sider eller forskellige kolonner med dem. Okay, det har jeg faktisk bagved, men nu har jeg så tagget dem, som ikke kun giver mening i mine hyper-snævre interesser.

Feed me, Seymour

I dag har jeg lært en infonugget om WordPress-feeds.

Jeg har jo før prædiket om at WP laver feeds på det, man laver.
Så har man UforA.dk, så laver den et feed på UforA.dk/feed, altså bare ved at man sætter feed på.

Men i dag faldt jeg så i en anden sammenhæng over artiklen WordPress RSS Feeds for Categories and Tags, hvor jeg blev klar over, at det også virker på kategorierne, så har man kategorien Teknologi, som så linkes https://ufora.dk/category/teknologi/, så kan man tilsvarende lave https://ufora.dk/category/teknologi/feed.

På samme måde med tags, så det, jeg har tagget med Mastodon, får tag-linket https://ufora.dk/tag/mastodon/ og tilsvarende feedet https://ufora.dk/tag/mastodon/feed.

Det er ret fikst, ikke mindst hvis man gerne vil lave en side med nyere poster af de forskellige kategorier.
Det kan godt være, at jeg er den sidste person, der opdager det her… men nu har jeg det også. Fikst.

Too big to fail/Too flawed not to fail

Cory Doctorow kommer med sin kommentar om Silicon Valley Bank. Det er et par gode ting i denne her – inklusive dette langtidsholdbare citat:

“Look, if you think the fact that my Internet of Shit door-lock failed because the company that designed it made no plan to let me into my house if they went out of business would make me sympathetic to that company, you are out of your fucking mind.”

Pluralistic: Learning from Silicon Valley Bank’s apologists (15 Mar 2023)

OnlyOffice – tilpasset skala (det er en god ting)

Jeg plejer jo at bruge LibreOffice til alt, hvad der skal skrives. Men i dag har jeg brugt OnlyOffice, som jeg før kun har set på, men ikke har skullet lave noget med.

Det… er faktisk rigtigt, rigtigt godt. Det er meget ligesom Words brugerflade, men uden det meste af fyldet, der gør Word irriterende. Justering af billeders størrelse var lidt kluntet, men jeg skulle rimeligvis blandt andet udprinte 34 billeder til Izabel, så det blev nok lidt mere tydeligt, end det almindeligvis ville blive.

Det er gratis at anskaffe, men koster penge, hvis det skal bruge til organisationer, hvor der er cloud-synkronisering og forskellige samarbejdsværktøjer inde. Det er tilsyneladende dér, business case’n ligger: Såvidt jeg kan se er der ikke reklamer for at vælge en betalingsversion, som man jo ofte kan opleve i ting, man ikke betaler for – jeg har i hvert fald ikke oplevet det endnu, men det er i hvert fald ikke trialware.

Så hvis man som jeg har fået en ny computer eller har en forældet version (eller piratkopi – det forekommer vist stadig) af Office, så bør man overveje at prøvekøre OnlyOffice. De fleste avancerede funktioner i MS Office kan det alligevel tælles på mine fingre, hvor mange gange jeg har brugt – så de fleste vil nok finde dette her lige så godt – eller, som jeg selv, bedre.

OnlyOffice kan findes på onlyoffice.com.
Download-linket til desktop-versionen (det kan være lidt besværligt at finde, fordi der også er version med dokument-server og så videre) kan findes på onlyoffice.com/download-desktop.aspx?from=desktop.

Minimum viable blog – skal vi håndbygge igen?

Jeg faldt over artiklen Minimum viable blog af Manuel Moreale via et indlæg af Kev Quirk. Pointen er ganske enkelt, hvor meget der skal til, for at det er en blog. Han starter helt spartansk – webserver, domæne… tekstfiler? Okay, HTML. Struktur? tilpasning? Enkelte sider versus en ordentligt sygt lang en?

Og jeg kan jo ikke lade afvise, at det prikker en anelse til en fristelse til at lave tingene sådan.
Nu står der godt nok proudly powered by WordPress i bunden af denne her, men det ville jo være endnu mere proudly powered af mine egne kompetencer. Okay, det skal rimeligvis siges, at som enhver, der har besøgt mjjzf.eu, vil medgive, så er jeg ikke den store flashy web designer. Men det meste af det, jeg skriver, er jo alligevel tekst-rettet – jeg har billeder, men ikke til pynt og sådan.

En overvejelse, der taler imod, hvis man håndbygger tingene: Den mobile side af det. Lige nu sidder jeg godt nok og skriver på min rigtigt, rigtigt fine nyerhervede ThinkPad T13, som jeg købte brugt hos Refurb (og som udfra mine oplevelser med skærmen og tastaturet indtil nu godt kunne ende med at få mærkatet Bedste Maskine jeg har haft hidtil) – men sandheden er jo også, at den håndkodede tilgang lidt er et element fra en tid, hvor man havde én primær maskine, en enhed, som man bootede op og lavede sine ting. Jeg lever på min telefon, denne her computer, en af mine andre computere (jeg har en Lenovo-hoarding-ting, som jeg arbejder med), min arbejdsmaskine, min tablet… Og lidt rundt omkring.

Et af de alvorlige salgsargumenter for dette her WordPress-sjov er jo i den grad, at jeg kan køre WP-app’en på min OnePlus 10 Pro – og det er jo også meget sigende, at jeg har været villig til at anskaffe den telefon (vi skal finde et bedre udtryk for mobilcomputere) til en pris væsentligt højere end min nyanskaffede computer. Min telefon har mere RAM og diskplads, end denne T13 har. Så det er jo temmelig meget dér, prioriteringerne ligger. Og jeg har endnu ikke oplevet, at skrivning med tegn, der ikke lige ligger handy i telefonens keyboard, er en krig.

Men så kunne man jo gøre, hvad folk opfordrede til i sin tid: Man kan skrive det først og poste det senere. Nu er jeg jo ikke den store hade-blogger, så jeg er ikke en af dem, der har brug for at køle af først, men der er jo ikke noget i vejen med at tænke over tingene, mens jeg er on the go, skrive en tekst og lægge den et sted, og så oprette det som et indlæg senere. Når jeg finder interessante ting, jeg gerne vil skrive om senere, smider jeg det bare ind i en chat-med-mig-selv, jeg har på min installation af NextCloud Talk (hvis jeg skal være ærlig, bruger jeg mest den til at tale med mig selv, og det kan jeg jo også gøre med relevante billeder. Så kan det blive et blogindlæg senere… hvis det stadig føles vigtigt.

Det er jo med sådan noget som med en jobsamtale: Jeg er jo ikke utilfreds med det, jeg har. Det nuværende fungerer ret godt, og jeg er – for nu – tilfreds med temaet på siden her. Men jeg kan godt mærke, at det kan trække mig lidt at lave noget, der ikke er afhængigt af andet end en webserver, der kan vise ting…

Ebøger og lydbøger: Bubs and Makers

Indledningsvist må jeg jo nok give den grundlæggende disclaimer, at jeg er med på, at Amazon har status som ikon for flere slags ondskab.
Det har jeg så bidt i mig tilstrækkeligt til at eje en Kindle alligevel. Den første fik jeg rimeligvis som en gave… den nuværende har jeg selv anskaffet. Den er fiks. Og jeg sætter pris på, at hvis jeg ikke lige har fået min Kindle med, så kan jeg også læse videre på min telefon eller tablet – de holder alle styr på, hvor langt jeg er nået.

Jeg havde en sjat bøger og anskaffede mig en gang imellem en ny, hvis der var noget. Jeg var for eksempel en trofast discipel af Nathan Lowell og hans Traders’ tales, som på en eller anden måde lykkedes med at være fredsommelig rumopera. Jeg hørte dem først som lydbog på Podiobooks, som ikke længere findes, men de kan for de interesserede stadig findes på Scribl (link til første bog Quarter Share).

Anyway: Jeg endte senere med at anskaffe en del bøger, fordi jeg følger nyhedsbrevet fra Bookbub. Det sendes ud hver dag (eller ugentligt, hvis man foretrækker den form) med tilbud på ebøger indenfor de kategorier, som man er interesseret i – det kan man sætte på bookbub.com – og hvilke tjenester, man bruger. Jeg abonnerer på nyheder på Amazon Kindle, Google Books og Kobo, men det er også muligt at tilføje Apple Books og Barnes and Noble Nook.
Sidstnævnte app er ikke uden tricks tilgængelig i Danmark.
Her et eksempel:

Der er altid nedsatte ting – og også næsten dagligt gratis udgivelser. Sidstnævnte er typisk første bog i en serie eller fra en forfatter, der netop har udgivet en efterfølger til den gratis bog. Det virker som markedsføring – der er flere serier, jeg er startet på ved at have anskaffet en smagsprøve på denne måde.
Som man kan se ovenfor, så er Bookbub også rigtigt gode til mundrette præsentationer. Jeg ville faktisk ønske, at man kunne se de præsentationer, når jeg kigger igennem min liste over bøger på min Kindle.
Man kan også sætte tjenesten til at sende en email, når der lander noget på tilbudslisten fra en forfatter, man er interesseret i.

Så langt for ebøger. Jeg har efterhånden akkumuleret en del bøger på min Kindle.
Men jeg lytter jo også gerne til lydbøger. Faktisk nærmest altid, når jeg er på vej fra A til B, køber ind, gør rent og så videre. Dem eller podcasts.
Lydbøger gør jeg på flere måder – jeg har blandt andet tidligere haft et abonnement på Audible, hvorfra jeg har købt nogle bøger, og så har Bookbub en nabo-kanal med lydbøger, der hedder Chirp.
Sidstnævnte app kan godt nok ikke installeres her i Danmark fra Play Store, men jeg fandt den til installation ved at søge på “apk chirp”. Betaler man med kreditkort, kræver den et amerikansk eller engelsk – men den tager til gengæld Paypal, så det løser jo det problem.

Men tilbage til Audible. Som sagt har jeg jo i forvejen en del Kindle-bøger. Og Audible er også ejet af Amazon. Men Audible-bøger er billigere, hvis man allerede har den på Kindle, eller man køber dem sammen med en Kindle-bog.
Derfor var jeg glad for at opdage Amazon Matchmaker. Ikke en romantik-app, men en side, der slår op, om der findes en ledsager-lydbog til de bøger, man har.
Det er også ret fikst:

Som man ser, er der en standardpris – men disse priser kan også svinge lidt med udsalg, så det kan give mening at kigge forbi en gang imellem, hvis budgettet er stramt.

Julemandens værksted for fortællere – Bibisco

Jeg skriver jo altid lidt (men er også altid 300 sider fra en roman, fordi det er en fritidsbeskæftigelse for mig, der aldrig når længere end læsrevne ideer). Jeg flirter med purisme af den art, som kunne få mig til at skrive alt i Focuswriter – alt i et program, der dybest set bare er en blank flade at skrive tekst på.

Jeg erkender samtidig, at det nok ville kræve erfaring, arbejdsdisciplin og planlægning, hvoraf jeg indtil videre har nul ud af tre. Men – jeg kender heller ikke mange håndværkere, der påtænker at lave alt med ét enkelt værktøj (og i så fald vil det blive karakteriseret som et koket hobbyprojekt med intentionelle benspænd). Så derfor giver det mening at bruge noget lidt mere smart og hjælpe lidt med at få afdækket de blinde vinkler. Derfor vil jeg gerne tale om forfatterværktøjet Bibisco.

Det føles mere som et værksted end et værktøj. Det beskrives på siden også som et toolkit. Der er en sektion til at beskrive de enkelte personer, en til at beskrive locations, et tidslinie -værktøj, funktioner til at beskrive relationer imellem personerne og en masse note-funktioner overalt. Der er desuden en indbygget ganske avanceret guide, når man eksempelvis opretter en ny person, så man lægger detaljer ind i den person fra starten eller efterhånden, og man kan markere alle de ovenstående ting som in progress eller klar.

Der er en fin lille introduktion til tilgangen her – overvej at droppe den lidt overvældende baggrundsmusik, men videoen er ellers fin:

Der er en officiel Bibisco-tutorial på tre kvarter(!), hvor den i øvrigt meget karismatiske værktøjsmager Andrea Feccomandi beskriver, hvordan det hele bygges om omkring et projekt, alt udenom, kapitler, scener og så videre. Og det er faktisk med til at gøre det ekstra interessant – der er en blog på bibisco.com, som er mindre hyppig, men han har også en blog på Medium, hvor han beskriver emner som at få dybde i personlighederne, første kontra tredje persons perspektiv, den upålidelige fortæller, tidsrejser som narrativ og meget andet. Der er meget materiale, og det virker teknisk meget interessant – i sidstnævnte eksempel med tidsrejse taler han om ‘closing narrative gaps’, for eksempel.

Licensen er interessant. Der er en Community-udgave og en Supporters-udgsve. Der er lidt flere funktioner i sidstnævnte, men de er aktiveret i Community-versionen 30 dage efter at man tager den i brug, så man kan få smagsprøven. Man bestemmer selv prisen på Supporters-udgaven, men den starter ved €28 med en anbefalet betaling på €33 – i skrivende stund 208/245 kroner – og jo altså ikke et dødsstød, medmindre man lever på det helt stramme budget.

Programmet findes til Windows, Mac og Linux. Man udleverer sin/en emailadresse ved registrering. Programmet er udgivet under GPLv3. Den seneste version er fra juni 2022, men der kommer en udgivelse eller to om året gennem en længere årrække, så det er et aktivt produkt.