Marcus Hutchins havde en skepsis om Mastodon og hvor meget det hele ville ende i et helvede af spam, bots og had.
Han trækker i land i sit indlæg I Was Wrong About Mastodon (escapingtech.com) – af årsager som en grundlæggende anden kultur og dynamikken, der opstår omkring accountability, når det er rigtige mennesker, der betaler og lægger kræfter i driften af en Mastodon-serverinstans.
Det tæller måske ikke 100% som self-hosting, når man lægger et system på en andens server. Men jeg har haft mit abonnement hos Gigahost i mange år nu og er generelt tilfreds med at køre med deres shared hosting. Inden da havde jeg en VPS, som… jeg ikke fik det fulde udbytte af, er nok den rette formuleringer.
Men en af mine favoritter er Baïkal-serveren. Den gør ting i baggrunden – skjult, men godt og meget værdifuldt.
Serveren udstiller en kalender- og kontaktperson-tjeneste gennem CalDAV- og CardDAV-standarden. Det vil sige, at jeg kan bruge mine programmer og pege på den som stedet, der skal hentes kalender- og kontaktdata.
Mest af alt bruger jeg den på Android. Her har jeg DAVx5 til at synkronisere kalenderen, så jeg kan sætte min Baïkal-server som standardkalender på telefonen og tablet’en. Synkroniseringen er upåklagelig og virker, og dataene ligger hos mig – eller i hvert fald Gigahost. Det bliver i hvert fald ikke brugt til alle mulige formål, som jeg ikke kan stå inde for.
Jeg bruger en del tid på Powerpoints. Det er et fast element for en bureaukrat.
Sandheden er jo, at det meste i præsentations-transitioner er ligegyldigt og tilføjer ingen værdi. Når jeg har skullet bruge præsentationer, har jeg gjort det til en vane at eksportere dem til PDF.
Og konklusionen er derfor, at præsentationerne i virkeligheden kunne laves på hvad som helst, og det er kun de manglende sideskift, der gør, at vi ikke laver det i Notepad eller Paint.
Men nok om Windows. Det er til arbejde.
Jeg har et svagt punkt for andre løsninger. Løsninger på standarder. Og her kommer der eksempler som Landslide. Det er Markdown. Det bliver til HTML eller PDF. Og det når frem ved hjælp af Python. Man laver sin Markdown-fil, kører den igennem Landslide og får en HTML-præsentation, som man så kan gemme, uploade eller hvad der nu passer. Se deres demo-præsentation.
Det er naturligvis ikke noget, jeg kan bruge professionelt på min hyper-fastlåste Windows-computer. Og så meget har jeg heller ikke brug for præsentationer i mit private liv, for ærligt talt, præsentationer tilføjer nærmest ingen værdi de fleste steder. Og man kan selvfølgelig bruge Impress, hvis man tager sin afhængighed med hjem. Men det er fedt, at man kan smide noget Markdown og lave det til, nå ja, lidt af hvert. Det er nok rester af mit Stockholm-syndrom fra dengang jeg legede meget med LaTeX og Beamer…
Dette her er en post til at undersøge, om Mastodon Autopost-plugin også virker fra WP-appen for Android.
Edit: Det gjorde den ikke.
Det kunne jeg til gengæld forestille mig, at den gør, nu hvor jeg skriver fra webinterfacet og opdaterer posten i stedet.
Edit: Okay, den del virker.
Edit: Interessant. Den opdaterede post blev ikke postet på Mastodon. Der må være en validering på, om den allerede er afleveret/er en ny post med samme indhold som en tidligere.
Kloge Emilie Loiborg har skrevet om den nye AI-forordning på Radar –
Ekspert i digital forvaltning: Ny AI-forordning vil ramme bredt
I denne analyse giver advokat hos Horten Emilie Loiborg, der har speciale i digital forvaltning og persondataret, en række bud på, hvilke vurderinger og krav EU’s kommende AI-forordning vil stille til myndigheder og virksomheder.
https://radarmedia.dk/ekspert-i-digital-forvaltning-ny-ai-forordning-vil-ramme-bredt/
Interessant interview i Wired med Gargron:
The Man Behind Mastodon Built It for This Moment: People fleeing Twitter have turned to Eugen Rochko’s alternative. He says social networks can support healthy debate—without any one person in control.
https://www.wired.com/story/the-man-behind-mastodon-eugen-rochko-built-it-for-this-moment/
Nævnte vi noget med overvågning? Anyway:
Det er jo blevet stadigt mere almindeligt at få sine nyheder og andre opdateringer gennem sociale medier. Men det er også blevet stadigt mere påtrængende med den grad, man er datahøstet – med mange forskellige formål.
Men det almindelige var jo tidligere noget helt andet – nemlig RSS – Really Simple Syndication. En standard, der er veldefineret – det er dybest set en XML-fil med en fast opmærkning, som fortæller om, hvad der er nyt – tidsstempler og links. Denne fil – en slags indeks, kan man sige – lægges online, så andre kan hente den, eksempelvis en gang i døgnet, en gang i timen eller hvad der nu passer. Det er også RSS, der ligger til grund for podcast-feeds. De enkelte feeds kan samles i en OPML-fil, som er den måde, jeg laver backups. Min egen er guld for en lille hyper-smal gruppe af folk, der har interesse for Linux, datasikkerhed og IT på beskæftigelsesområdet. En del CRM-systemer opretter automatisk et RSS-feed, ligesom WordPress har lavet et for denne side (hvilket er rart. I en fjern fortid håndskrev jeg dem, og det tager åndssvagt lang tid).
Men en forskel interessant for denne tid er, at det forærer væsentligt færre data om den person, der bruger det. Og derfor, selv om RSS er på retur, er det stadig på nogle områder overlegent – og har fortalere (her fra 2021).
Jeg vil derfor ikke blot anbefale at kigge på RSS, men dertil anbefale Read You, som jeg bruger på Android, installeret fra Fdroid. Den er – hvilket udvikleren siger højt – inspireret af Reeder til IOS. Jeg synes, at designet er spartansk på den gode måde – ikke pyntet, men effektiv. Bemærk for eksempel, at man kan deaktivere notifikationer for det enkelte feed – jeg har notifikationer på dem, som har lav volumen, og hvor det er væsentligt for mit arbejde, men med andre – med stor volumen, som jeg gerne vil gennemse et par gange om ugen – har jeg ingen orientering om, når der er nye poster. Det gør det praktisk, at jeg får vist det, der er presserende, men jeg kan vente med at åbne postkassen på det andet, til jeg har tid.
Som nævnt ovenfor spiller RSS også en rolle i at levere podcasts – mere om podcast apps senere.
En gentagende erkendelse om en af mine dårligere vaner:
Det et vigtigt for mig at være til stede i en samtale – personligt og professionelt. Det betyder også, at tingene følges til dørs og tager en del tid.
Der er bare ikke verdens mest lykkelige situation i et job med møde efter møde – så en kollega har beskrevet mig som på en gang generøs og bagud. Så det meste efter klokken 11 er folk, der får den tid, jeg var bagud først på mødet.
Jeg er med på, at personskatterne i forhold til mange offentligt ansatte ikke siger så meget om, hvad kongeriget faktisk tjener penge på – men det gør stadig indtryk på mig, at de udgør så stor en del af skattemidlerne.
Nu skrev jeg om Mastodon – og den er rar at bruge i web-visningen, også i mobilvisningen.
Men jeg bør også tilføje, at jeg er stor tilhænger af at bruge app’en Tusky på min lille Xperia – den gør virkelig brugerfladen væsentligt mere smidig at arbejde med.
Det er jo i forvejen nemt at dele ting mellem apps på Android, så man kan hurtigt sende ting til Tusky for en ny post.