Sliding!

Jeg bruger en del tid på Powerpoints. Det er et fast element for en bureaukrat.

Sandheden er jo, at det meste i præsentations-transitioner er ligegyldigt og tilføjer ingen værdi. Når jeg har skullet bruge præsentationer, har jeg gjort det til en vane at eksportere dem til PDF.
Og konklusionen er derfor, at præsentationerne i virkeligheden kunne laves på hvad som helst, og det er kun de manglende sideskift, der gør, at vi ikke laver det i Notepad eller Paint.

Men nok om Windows. Det er til arbejde.

Jeg har et svagt punkt for andre løsninger. Løsninger på standarder. Og her kommer der eksempler som Landslide. Det er Markdown. Det bliver til HTML eller PDF. Og det når frem ved hjælp af Python. Man laver sin Markdown-fil, kører den igennem Landslide og får en HTML-præsentation, som man så kan gemme, uploade eller hvad der nu passer. Se deres demo-præsentation.

Det er naturligvis ikke noget, jeg kan bruge professionelt på min hyper-fastlåste Windows-computer. Og så meget har jeg heller ikke brug for præsentationer i mit private liv, for ærligt talt, præsentationer tilføjer nærmest ingen værdi de fleste steder. Og man kan selvfølgelig bruge Impress, hvis man tager sin afhængighed med hjem. Men det er fedt, at man kan smide noget Markdown og lave det til, nå ja, lidt af hvert. Det er nok rester af mit Stockholm-syndrom fra dengang jeg legede meget med LaTeX og Beamer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.