Lytter til The Mantawauk Caves, en lydbogsserie, som er en anbefaling værd. God fortælling og godt stemmeskuespil.
Men der er noget sært over at sidde i Blodbanken og lytte til, at de taler om særligt blodige mord… mens jeg ser det løbe ud af mig.
Find The Mantawauk Caves på Iheart Radio eller som RSS (feed-link)
Jeg faldt over et massivt kuriosum i form af den republikanske kalender.
Et fransk fænomen fra revolutionens tid, hvor man omdøbte måneder og dage – jeg opdagede det, fordi der er en Mastodon-konto om den republikanske kalender, der dagligt fortæller, hvilken dag det er
Det lykkedes mig at finde en side på napoleon.org, hvor man kan konvertere en dato til den republikanske kalender, og man kan læse mere på Britannica-siden om den republikanske kalender.
Napoleon afskaffede den igen – men det er et kuriosum fra en tid, hvor man var ivrige efter, at alt skulle kuldkastes og gentænkes.
Jeg har lyttet til Terms fra Wondery, som var noget lidt anderledes.
Et serie-drama om et amerikansk præsidentvalg, hvor den siddende præsident ser sig på horisonten afløst af en kandidat, som han ser som en trussel for samfundet og demokratiet – og derfor begynder at skabe et andet udfald. Der er meget i det politiske maskinrum i denne fortælling – der er ligheder med West Wing – et meget solidt manuskript krydret med rigtigt godt stemmeskuespil af dygtige skuespillere.
Beskrivelsen på siden: “On election night, two-term president Oliver Pierce watches in disbelief from the White House as Charles Dunwalke wins a controversial electoral college victory. With only 73 days before Dunwalke’s inauguration, president Pierce makes a secret decision to act, with historic and possibly catastrophic consequences.”
Jeg blev gjort opmærksom på den af nyhedsbrevet The End, som dækker lydbøger og lyddrama-serier, som er blevet afsluttet – enten endeligt eller efter sæsonfinalen.
Serien kan findes forskellige steder – jeg så den på Spotify, blandt andet – men jeg tager den jo som podcast med RSS-feed.
Jeg har et voldsomt nostalgisk forhold til Podiobooks.com – det nu hedengangne Podiobooks, som nu er foldet ind i Scribl. Jeg blev faktisk gjort opmærksom på den på Chess Griffins Linux Reality-podcast, som nu også kun lever som et minde – på archive.org.
Det sjove er, at Podiobooks gjorde, hvad en masse andre producenter gør nu, og som folk lytter til i hobetal – den serielle lydbog. Podcast audiobooks, som man sagde.
Det var en side, hvor jeg dels kunne finde anbefalingerne, dels opdagede nogle nye ting, som var meget anderledes for mig og meget spændende.
Det, jeg nok har brugt mest tid i selskab med, var Nathan Lowells bøger om Ishmael Wang i serien The golden age of the solar clipper. De kan måske bedst beskrives som Hornblower i rummet og uden krig? Den starter med, at Ishmaels mor dør, mens han er teenager, og det er hendes arbejdsplads’ bolig på planeten Neris, de bor i – så han skal finde en måde at klare sig på uden hjem eller indtægt. Han beslutter sig til at gå til handelsflådens kontor og får en plads på fragtskibet Lois McKendrick – og derfra går fortællingen, til han bliver tyndhåret. Der er en masse ung-mand-dannes i fortællingerne, og de hælder måske mest til YA, men de er værd at læse.
Jeg købte de trykte bøger, men nu hvor jeg har hørt lydbøgerne, vil jeg aldrig kunne læse dem uden at høre Nathan Lowells rolige stemme.
De kan findes på lyd ved at søge på Nathan Lowell-podcasts på Scribl.
Han har også skrevet bøgerne/serierne i samme univers A Seeker’s Tale og Smugglers’ Run, som findes som lydbøger på Audible.
Man kan kigge på hans udgivelser for detaljer.
Crescent er et sært bekendtskab, som jeg kom tilbage til flere omgange.
En blanding af flere temaer – det foregår på Crescent Station, som er en lidt slidt rumstation langt ude. Beskrivelsen på Goodreads beskriver den som en frontier town som i det vilde vesten, og det rammer stemningen ret godt. Men der begynder at vise sig noget diabolsk, noget grådigt sultent i skyggerne… en følelse af noget måske Stephen King- eller Dan Simmons-agtigt med et strejf af Lovecraft. Velfortalt med lydeffekter.
Find C på Scribl eller RSS på Libsyn.
The Gearheart var et imponerende projekt. Det er en fortælling med en omfattende historie med steampunk og magi – hovedpersonen er medlem af et selskab, Seekers of the Arcane Unknown, og man hører om hvordan de væver magi og maskiner sammen; men der er også en skjult fjende, der jager disse seekers – og det udvikler sig til en stor fortælling.
Den er særligt imponerende, fordi den har et ret omfattende stemmeskuespil og lydeffekter i ret høj kvalitet. 4,12 ud af 5 stjerner på Goodreads i skrivende stund.
Find The Gearheart på Scribl eller RSS på Libsyn.
The Leviathan Chronicles starter med, at den unge genetikforsker Macalan Orsel opdager, at hun er beslægtet med et folk af udødelige, som hører til i den undersøiske by Leviathan – et forsøg på at skabe et utopia på bunden af Stillehavet. Denne fortælling er baggrund for en række hemmelige alliancer og historiske og poltiske forviklinger blandt disse immortals, som nærmere får fortællingen til at virke som en spionthriller, der både trækker spor til noget gammelt, noget hypermoderne og noget samtidigt.
Find The Leviathan Chronices som RSS på Libsyn.
En fysik-thriller. Det virker.
En hypotese ruller – at meteor-eksplosionen i Tunguska i 1908 faktisk var et mikroskopisk sort hul, som nu er jordens midte. Perspektivet får begivenheder til at rulle med en ung agent, en forsker og en russisk milliardær som omdrejningspunkter…
Find Singularity som RSS på Libsyn.
I forlængelse af det foregående indlæg – dér kommenterede jeg, at jeg fik øje på, at domænet snak.dk var blevet ledigt. Aha, tænkte du: Morten sidder og slår alle potentielt fede domæner op. Men nej! Det er fordi jeg fik øje på en ninja.
Simply.com (i fortiden kendt under det sigende navn unoeuro.com) har simpelthen en side, hvor de viser ledige, nyligt frigjorte domæner – altså .dk-domæner, som nogen har haft registreret, og som ikke længere er optaget – deres Domæneninja.
Og det er jo fikst! Man skal så måske lige overveje en gang – hvis navnet på et kendt brand kommer på listen, så skal man måske lige forholde sig til det – jeg er sikker på, at det vil være tillokkende for nogen at hijacke, men der er også mange domæner, der bare lander på listen og bliver liggende. Som det var tilfældet med det, jeg tog.
Jeg kan jo ikke lade være med at blive lidt fascineret af – antropologien i det, er måske ordet? For det er jo noget, som folk har registreret, fordi det gav mening i et kapitel i deres liv, eller som virksomheder har set et projekt i. Jeg falder nogle gange over politikeres kampagne-domæner også.
Tænk bare en gang på denne her:
mine-erindringer.dk har været registreret af nogen i 18 år. Nogen som besluttede sig til ikke at skrive dem? Nogen, som ikke lever længere, måske endda? Måske var det en enormt omfattende side, som de efterladte slet ikke kendte til, og således bare – forsvandt i æteren?
verdenventer.dk har nogen haft i 13 år. Ventede verden videre? Eller tog man ud og så den? Måske blev man samme sted og fandt sin egen verden?
n0rd.dk med et nul i er et ret fint domæne… men måske var lektionen, at det i den grad ikke egner sig til andet end digital videregivelse, fordi folk ikke kan se på tryk, at det er et nul… og hvis man først skal forklare spøgen, føles det ikke længere fikst. (det er en rent objektivt konstaterende kommentar – ikke på nogen måde relateret til, at jeg har 0pn.eu, som jeg kører YOURLS på)
Og ja… nogle af dem kan både være noget helt harmløst og noget lidt mere, nå ja, steamy.
Så tydeligvis en masse små virksomheder, lokale foreninger, projekter, som det er svært ikke at tænke over – hvad blev det til?
Jeg har været i gang med en lille omlægning.
Kender I det, hvor man begynder at rydde op, og hvor man ender med flere ting, end man startede med? Nuvel. Det blev lidt mere omfattende end bare lige. Til gengæld er jeg tilfreds med, hvordan det hele virker! Og hvor ofte kan man sige det?
Jeg har jo i lang tid haft min citatsamling liggende på underdomænet citat.ufora.dk – og det var jo sådan set fint og virkede og så videre. Men så faldt jeg over, at nogen havde sluppet domænet sagt.dk. Og det kunne jeg jo kun se rimeligheden i, at jeg gjorde til mit! Så det blev sådan. Og så flyttede jeg hele showet over, assisteret af backup- og overførselsesværktøjet WordPress Duplicator. Good times. Det virkede meget glat, og jeg er meget tilfreds.
Så faldt jeg i en helt anden sammenhæng over ordet backlog – en samarbejdspartner, der diskuterede ting, man var i gang med at færiggøre, og som ligesom var stopklods på alt det andet, man gerne ville arbejde med. Så der var en backlog af funktioner og rettelser, man gerne ville tage fat på.
Og udtrykket… arbejdede ligesom videre i min hjerne. For der er jo mange ting, jeg gerne vil kigge på i min private teknologientusiasme. Det er et godt udtryk. Når det er i en privat setting, er det jo nærmest ligesom en ønskeliste af ting, man gerne vil lege med.
Så i forlængelse af, at jeg legede med citat-hjemmesiden ovenfor, fik en tilskyndelse mig til at checke, om domænet backlog.dk måske var ledigt. Det viste det sig at være, men jeg har jo i forvejen lovligt mange domæner, så jeg lod det ligge så jeg registrerede det naturligvis med det samme.
Nu har jeg lagt en frisk side ind på backlog.dk, som jeg tænker at bruge til teknologiske nørderier – og er begyndt at lægge indlæg ind her fra UforA, hvor det giver mening, at de ligger på en mere teknisk, teknologisk fokuseret side. Jeg har naturligvis givet den et behørigt h4x0r-agtigt mørkt tema, som det passer til sådan noget. Og jeg har lavet en backlog-backlog om nogle ting, jeg gerne vil komme ind på.
Så mine sider er landet et rigtigt godt sted i forhold til forskellige interesser, ikke mindst nu hvor jeg er inde i en mere skrivende periode. Jeg er også inde en periode, hvor jeg lytter til en del programmer, audiodrama og lydbøger, og læser en del.
Det føles rimeligt meget i mål på den front.
– via T0xF01AE på Mastodon – link til indlæg