Det er megen skepsis i disse tider om de store sociale medietjenester. Det er begyndt at blive synligt, hvor megen datahandel der faktisk sker.
(Indskud: Siden jeg begyndte at skrive dette indlæg i går, har Elon Musk lavet en større investering i Twitter, muligvis tvunget til det. Det er der meninger om, og det gør i hvert fald ikke indlægget mindre relevant)
Men der er alternativer til de store tjenester. I nogle tilfælde er det små tjenester, der gerne vil samme sted hen som de store, men der er også nogle tjenester, hvor det er flere aktive, men hvor de ligesom klikker ind i hinanden. Federated services, som man siger. Det er altså flere servere, det kører samme slags system, men som kan kommunikere sammen – lidt ligesom du godt kan få emails fra andre tjenester end den, du bruger.
Der er flere bud på dette – jeg har tidligere haft en konto på diasp.org, som var en server, der kørte Diaspora – en tjeneste, der var tænkt som et alternativ til Facebook og, som navnet antyder, var tænkt til dem, der var på flugt fra den. Jeg kunne godt lide at bruge Diaspora, og bortset fra alt det kommercielle, så tjente den meget de samme formål og funktioner som FB. Imidlertid var der ikke ret mange af mine bekendte, der var på Diaspora, så det begrænsede mulighederne – og et socialt netværk uden et netværk er ikke rigtigt socialt. Så det nåede ikke så langt. Systemet var fint, apps var okay, det hele var sådan set klart – det var bare en ret ensom affære.
Men i de senere år er der kommet fut under Mastodon. Den minder på mange måder meget om Twitter – kortere beskeder, medier, videoer – men igen kører den på en måde, hvor man kan køre sin egen server – én selv, ens firma, ens forening, hvad der nu måtte passe. De enkelte installationer kaldes instances, som jo nok tungt lader sig oversætte til instanser? Jeg har selv en konto på mstdn.io – https://mstdn.io/@mjjzf. Selv om jeg jo så overlader mine data til en tjeneste, så er den hele vejen tænkt til, at det ikke er enten-eller – at man kan hive sine data ud og importere andetsteds, hvis det giver mere mening:
Jeg følger jo så brugere fra en del forskellige instanser med en del forskellige tilgange – men jeg kan bruge min konto til at følge og skrive til dem på tværs. Og her kommer så en del af pointen: Der er faktisk rigtigt mange (for mig) rigtigt interessante brugere! Og mange at tale med, og mine opslag kommer lidt omkring, hvis de er interessante nok. Der er klart en følelse af, at som personligt socialt medie er det ret meget en fornøjelse. Eftersom der ikke er en reklamefinansiering og aggressive algoritmer, kan man så til gengæld overse ting, der blev postet udenfor det tidspunkt, hvor jeg er vågen – hvilket også gør, at hvis man ellers var på Twitter af marketing-hensyn, så er det en lidt sløj oplevelse. Men det kan man så glæde sig over, ikke mindst lige nu hvor der er den kedelige side af en valgfest på Twitter.
Mastodon fik i øvrigt kort opmærksomhed for at være den bagvedliggende platform for Trumps sociale medie med det nok misvisende navn Truth Social, omend det afstedkom en løftet pegefinger fra udvikleren for ikke at følge forpligtelserne i licensen. Det siger om ikke andet, at man kan lave et univers med de regler og den stil, man synes om. Der er også temaer som antifascistiske kooperativer og manga-entusiaster, hvis det er den retning, man trækker. Under alle omstændigheder kan man stadig blive koblet på med folk på tværs.
Joinmastodon.org har en liste over servere, man kan blive oprettet på, og Per Axbom har skrevet en velformuleret hurtig introduktion til at komme i gang med – så er man godt på vej.
