Lidt lettere end det foregående tema: Jeg har haft en lidt sjov erkendelse dag. Det er meget tænkeligt, at dette her er rasende banalt for dem, der er født ved årtusindskiftet, men selv om jeg ikke nærmer mig støvets år endnu, så er jeg trods alt vokset op på et tidspunkt, hvor en telefon var vægmonteret og kun kunne bruges til at tale i.
Men jeg kom jo til at tænke på, at selv om jeg bruger min telefon mange af døgnets timer, så bruger jeg den ikke specielt som telefon. Med den enkle undtagelse, at jeg tager telefonen, når jeg bliver ringet op Og det er næsten altid min kone. og så tager jeg dem ved at trykke på en knap på skærmen.
Så jeg bruger nærmest aldrig telefon-genvejen. I dag slog det mig, at jeg jo bare kunne… fjerne den?
Mere rebelsk er tanken vel heller ikke, men det siger stadig, at telefonen ikke længere, om jeg så må sige,er det. Skulle man begynde at kalde den noget andet?
Opmærksomme læsere (okay, her er ikke så meget trafik, men vi er her) vil bemærke, at der er kommet nogle engelsksprogede indlæg på denne ellers dansksprogede side.
Årsagen er, at jeg er i gang med at afvikle en hjemmeside. Mit gamle domæne Writtenandread.net, som jeg registrerede, da jeg flyttede til USA i 2009, er ved at udløbe. I dag, specifikt. Jeg har derfor overført nogle indlæg hertil, selv om de måske antager lidt mere personlig karakter – Ken Robinsons indlæg om skolers påvirkning af kreativitet var relevant for samfundet, men satte også mange personlige tanker i gang for mig, ligesom kortlægningsprojektet med Ushahidi og Open Streetmap, der bruges til kortlægning af en humanitær krise.
Men når jeg siger nostalgi underdriver jeg ikke. På det tidspunkt var jeg ikke sikker på, om jeg skulle blive amerikaner og skabe et liv dér til mine dages ende. Min søn var 1½ år gammel og i gang med at finde sit sprog, og min datter Izabel skulle blive født på et hospital i Brooklyn i december 2010. Jeg er glad for, at jeg boede der, men har ikke fortrudt min flytning tilbage til Danmark, ligesom jeg ikke fortrød min flytning fra Odense til hovedstaden (stol på mig: kontrasten var næsten ligeså stor). Jeg registrerede Written and Read for at have en engelsksproget profil, og jeg havde nogle projekter i gang, som jeg ville bruge siden til platform for – hvilket jeg i et vist omfang endte med ikke at gøre. Jeg ville også bruge siden til litteraturanmeldelse, og der kom også lidt, men mit fokus er altid gledet til teknologi og generelle kommentarer.
Det føles som en flytning. Det føles, som om jeg er ved at flytte møblerne ud og gøre rent i det hjem, jeg ikke længere skal bo i. En hjemmeside er aldrig så virtuel, at den ikke er virkelig – man ender med at lægge så megen tid og energi i den, at den får sit eget liv.
Et af temaerne i mit arbejde er aktindsigt – og det er et af de områder, der er underlagt digitalisering. Når man henvender sig og beder om at få hele sin beskæftigelsessag, så bliver det hurtigt store mængder papir.
I forbindelsen med introduktionen af Digital Post ventes aktindsigter at sendes digitalt. Imidlertid er det ikke altid filstørrelserne er velegnet! Og derfor er vi nødt til at sende materialet i flere bidder.
Til dette formål stiller forvaltningen installation af PDFSAM – PDF Split and Merge til rådighed. Men det er bare ikke alle, der er egnede til at have et sådant program på originalsproget…
Da jeg så konstaterede, at det var et open source-program, der havde integration af oversættelsen under PDFSAM på Launchpad, og jeg i øvrigt var hjemme med min syge datter, der sov det meste af tiden, brugte jeg et par timer på at gøre den danske oversættelse færdig.
Det bliver meget tilfredsstillende at se den næste version, når den lander…
Et af temaerne i mit arbejde er aktindsigt – og det er et af de områder, der er underlagt digitalisering. Når man henvender sig og beder om at få hele sin beskæftigelsessag, så bliver det hurtigt store mængder papir.
I forbindelsen med introduktionen af Digital Post ventes aktindsigter at sendes digitalt. Imidlertid er det ikke altid filstørrelserne er velegnet! Og derfor er vi nødt til at sende materialet i flere bidder.
Til dette formål stiller forvaltningen installation af PDFSAM – PDF Split and Merge til rådighed. Men det er bare ikke alle, der er egnede til at have et sådant program på originalsproget…
Da jeg så konstaterede, at det var et open source-program, der havde integration af oversættelsen under PDFSAM på Launchpad, og jeg i øvrigt var hjemme med min syge datter, der sov det meste af tiden, brugte jeg et par timer på at gøre den danske oversættelse færdig.
Det bliver meget tilfredsstillende at se den næste version, når den lander…
Jeg sidder i mit daglige arbejde som koordinator i Københavns Ungecenter og har været med til at begrænse graden af overrumpling hos mine kolleger ved introduktionen af en række selvbetjeningsløsninger og Digital Post.
Adskillige har henvendt sig til huset med en frustration over ikke at kunne henvende sig med en sikret postkanal, fordi Digital Post ikke fungerer som en email: Der skal oprettes og associeres en modtagerpostkasse og så videre. Opdelingen er lidt kompliceret, og forpligtelserne hos de offentlige institutioner er mere fortolkninger end formaliserede. Det korte af det lange er, at man som udgangspunkt ikke kan sende Digital Post – og sender man en email, så foregår det jo ukrypteret.
Imidlertid kan man faktisk downloade certifikatet associeret med éns NemID og bruge det til at sende sikker email (ikke længere gyldig, wayback link).
De giver en vejledning til Ubuntu, hvor første del er programmet til at indlæse certifikatet (ikke længere gyldig, wayback link). For at det virker kræves det, at emailadressen associeres til NemID’et – det kan man sætte på service.nemid.nu/dk-da/mit_nemid/. Dernæst viser de opsætningen af certifikaterne i Thunderbird, som afsluttes med hvordan man bruger en fællesoffentlig LDAP-server til at finde de emailadresser, der kan sendes sikker post til.
Det skal tilføjes, at certifikatprogrammet er baseret på QT4, der kan køre på snart sagt alle platforme – og Thunderbird er nu en gang Thunderbird, i øvrigt med tilhørende instrukser til at lave manøvren på både Windows, Mac og Linux – så jeg installerede det først på (Ubuntubaserede) Deepin og har nu også fået det til at spille på min Fedora 22 Beta-maskine. Der er tilsyneladende ikke noget til hinder for at det skulle virke på en hvilken som helst Linuxvariant.
For en række år siden hjalp jeg en ven med at lave et CV. Hun havde aldrig arbejdet med sådan noget og havde dybest set aldrig haft anledning til det, fordi hun altid havde haft arbejde, som hun havde fundet sig gennem netværk. For mig var det knap nok en opgave at sammenfatte et CV – det har jeg trods alt gjort ganske mange gange.
For hende var det en så godt som uoverstigelig opgave. Hun fik hjælpen – var overordentligt taknemmelig og fik i øvrigt derved et job, som jeg tror, hun fortsat er i.
På samme måde oplever jeg Chartbuilder. Det er et værktøj, der kan lave diagrammer og grafer. Og det kan den gøre for dem, der ikke ellers gør det! Prøv et demo af Chartbuilder – kan hentes til egen server fra deres Github.
Mit arbejde på beskæftigelsesområdet gør, at jeg sidder med en masse data og prøver at få dem til at give mening – og hindre, at der er noget, vi overser.
Men nogle gange har vi også brug for at vise resultaterne frem. Og så kan det være mere end svært at pakke det sexet ind. Og så kan der blive brug for et redskab som Chartbuilder. Eksperimenter med demoet – det kræver måske lidt kendskab at installere på egen server, men man kan også hurtigt knalde en hurtig graf sammen på deres demoinstallation.
Som de selv siger: Den er ikke en erstatning for et databehandlingsredskab. Det, den gør og gør godt, er datavisualiseringen.
Se et par eksempler fra NiemanLab og i Quartz’ egen kommentar til projektets succes.
Først udgivet på mit tidligere domæne writtenandread.net.
As a general rule, we try not to reward idiots for being it.
And so, logically, people try to conceal the fact.
For some reason, it is acceptable for politicians to adopt ambitious technological policies while at the same time admitting that they understand absolutely nothing about technology and IT issues. How does that even work?
In Danish politics, the political parties designate speakers on a number of topics. The environment, social issues, that kind of thing – and IT. The latter has traditionally been a post rewarded to good party soldiers. They are just generally completely clueless on the issue. In what appeared to herself to be a stroke of genius but to everyone else merely appeared a stroke, Social Democrat speaker on IT issues Trine Bramsen wrote a guest blog post encouraging the ” IT nerds” to start dressing nicely and speaking a language other people could understand. She was relieved from her duties shortly after that, only to reincarnate as the speaker on legal rights issues (retsordfører), where she brought up the idea of banning the TOR network because it hampered surveillance by the police.
I am not an IT professional by any means, but on this topic, I think it is fair to say that I am an informed citizen. And so, it is like being part of the IT Crowd:
Is it supposed to be cute? I mean, it is not like any politician would grin, wave the arms and say Well, it is not as if I understand all this economy stuff anyway. But we have a lot of smart people around. Imagine the prime minister doing that? Or I generally think lowering taxes will improve employment, but it is not like anyone actually knows. Well, it is worth a go.
In my workplace, the decisionmakers I work with who appreciate that they are not completely informed on the issues will simply ask, Is this realistic? – or What are the practical implications of that? – which makes sense. But actually bragging about ignorance?
The latest example which prompted this piece was the trial against Gottfrid Svartholm Warg – also known as Anakata, who some will know as one of the founders of the Pirate Bay (and if not, I very much recommend watching TPB AFK). He is on trial in Denmark accused of having taken part in the break-in on the mainframe of CSC.
But during the trial, all parties showed every indication of not understanding the essential problems of the case, and several times the prosecutor has admitted to not understanding the extent of the accusation. What?
This is the 21st century. Ignorance is ignorance, but acting as if this is an insignificant shortcoming is simply not acceptable .
Jeg har i mit arbejde haft anledning til at beskæftige mig med Digital Post. Rent terminologisk er udtrykket problematisk – erfaringen viser, at mange kobler det direkte til email, og det er det ikke; der følger visse følgesygdomme med den antagelse.
Digital Post er et lovbestemt tiltag, som handler om, at kommunikationen mellem borgere og det offentlige Danmark skal kunne foregå digitalt. Meget af kommunikationen har båret præg af kunstig digitalisering – du kan nok finde en blanket i PDF-format og udfylde den i programmet; men næste skridt er at udprinte den og underskrive den – eller finde en formular og gemme den som PDF-fil, så den offentlige myndighed derefter skal copy-paste oplysningerne ind i fagsystemet.
I have a fetish for statistics, numbers, formulae and technological manipulation.
What this means in practice is that I do online courses to master the intricacies of statistics and R and spend a significant part of my working day juggling (well, wrangling) Excel. Today, I assisted an extremely competent colleague in converting spreadsheet data into a format where Excel would eat it. Small wonder that it was not easy – it was a weird date sorting… bug, I would say, but I am sure some would call it an eccentric feature. So I had dates defined as, say, 50810 to represent 05-08-2010 – the result of an automated data set from one of our systems and the addition of a pinch of Excel magic insisting that 050810 made no sense as a figure, so – 50810.
Which would not be converted into a date.
I converted the dates by asking Excel to add a 0 if the number only had 5 digits, harvest the first two characters with =LEFT, a hyphen, then the middle two with =MID, then a hyphen and ’20’ and finally the last two with =RIGHT. So, 05-08-2010. After that, no challenge.
Not exactly graceful.
It was the equivalent of trying to do origami by cutting paper and sticking the parts together with duct tape.
I wonder why I get so frustrated with the heavy-handed approach. Is it just because of training teaching us patterns instead of manual approaches? Is it because I am from a small country where maximalist solutions are frowned upon? Or is it simply a case of personal aesthetics?
Først udgivet på mit tidligere domæne writtenandread.net
