Chartbuilder: Et visualiseringsværktøj

apples-oranges_chartbuilder

For en række år siden hjalp jeg en ven med at lave et CV. Hun havde aldrig arbejdet med sådan noget og havde dybest set aldrig haft anledning til det, fordi hun altid havde haft arbejde, som hun havde fundet sig gennem netværk. For mig var det knap nok en opgave at sammenfatte et CV – det har jeg trods alt gjort ganske mange gange.
For hende var det en så godt som uoverstigelig opgave. Hun fik hjælpen – var overordentligt taknemmelig og fik i øvrigt derved et job, som jeg tror, hun fortsat er i.

På samme måde oplever jeg Chartbuilder. Det er et værktøj, der kan lave diagrammer og grafer. Og det kan den gøre for dem, der ikke ellers gør det! Prøv et demo af Chartbuilder – kan hentes til egen server fra deres Github.
Mit arbejde på beskæftigelsesområdet gør, at jeg sidder med en masse data og prøver at få dem til at give mening – og hindre, at der er noget, vi overser.
Men nogle gange har vi også brug for at vise resultaterne frem. Og så kan det være mere end svært at pakke det sexet ind. Og så kan der blive brug for et redskab som Chartbuilder. Eksperimenter med demoet – det kræver måske lidt kendskab at installere på egen server, men man kan også hurtigt knalde en hurtig graf sammen på deres demoinstallation.

Som de selv siger: Den er ikke en erstatning for et databehandlingsredskab. Det, den gør og gør godt, er datavisualiseringen.
Se et par eksempler fra NiemanLab og i Quartz’ egen kommentar til projektets succes.

Statistiker i folkets tjeneste

Nogle gange giver begrebet surfing ekstra mening. Jeg har været i gang med at se mig omkring på Coursera – nok mere om den på et senere tidspunkt – men for nu tilstrækkeligt at sige, at denne meget omfattende side med en rigdom af online-kurser sammen med Open2Study har en magnetisk effekt på mig. Også selv om der er tradition for, at jeg tilmelder mig og ikke når at lave alle opgaver, hvorefter jeg ikke når at fuldføre kurserne. Ikke desto mindre beriger de mig, og jeg sætter pris på at kunne tage dem. Jeg har aldrig været god til fjernstudie, og selvstudie kan være svært – disse kortere forlæsninger med tilhørende materiale er brugbare for mig.

For tiden arbejder jeg en del i statistik. Jeg har sidst i 90’erne haft det som fag på Cand.Negot.-studiet, hvor det var mere end en anelse abstrakt; men nu, hvor jeg har et arbejde og ser på de mange data omkring os, og der bliver draget en masse konklusioner, som jeg ikke er enig i – så vil jeg gerne styrke redskaberne.
Mit forhold til data betyder i øvrigt også, at jeg skal være en anelse tilbageholdende med at æde alt, hvad der kommer i Danmarks Statistiks Publikationsnyhedsbrev, for så er de sidste rester af min tid fordampet. Tag nu lige Innovation og Forskning 2013, IT-anvendelse i befolkningen og i virksomheder 2013 eller Offentlig Produktion og Produktivitet 2005-2012. Se? Så har man lidt at muntre sig med til jul og nytår.

Så på tallerkenen i 2014 er i første omgang Social and Economic Networks: Models and Analysis fra Stanford, som måske og måske ikke er relevant for min interesse, men derudover også Data Analysis and Statistical Inference fra Duke, som lader til at være meget værktøjsnært med det stærke open source-værktøj R, som ligger tilgængelig på enhver Linuxvariant såvel som de andre store platforme.
Jeg kan også anbefale Statistics: Making Sense of Data fra University of Toronto som introduktion til R.

I anledningen af kurset fra Duke kiggede jeg lidt på underviseren Mine Çetinkaya-Rundel, og det viser sig, at hun er med til at drive den ret interessante weblog om praktisk behandling af offentlige data Citizen-Statistician. Det er sådan nogle ting, jeg kunne være interesseret i at arbejde nærmere med, og særligt for mit egen område, beskæftigelsesområdet. Hun har desuden været med til at lave lærebogen OpenIntro Statistics, som er udgivet under Creative Commons og som bruges som lærebog til kurset. Det ser jeg frem til.

Jeg kan konstatere, at der er en CopenhagenR – useR Group på Meetup, som jeg har tilmeldt mig.
Som altid falder jeg lidt mellem forskellige roller her – jeg er jo ikke programmør og bliver det ikke, men kender nogle gode redskaber her og der. Så må vi håbe, at det også kan være interessant for en softwarebibliotekar som mig…

Gratis kursus i datajournalistik

Hollandske European Journalism Centre har annonceret, at de i foråret afholder et gratis online-kursus i datajournalistik foråret 2014:

Doing Journalism with Data: First Steps, Skills and Tools.
A free online data journalism course with 5 leading experts

Kurset er opdelt i 5 moduler, der beskrives således:

  1. Data journalism in the newsroom
    This module is an introduction to data journalism. It shows what data journalism is, how it works on a busy news desk and what skills you need to know to practise it.
  2. Finding data to support stories
    This module deals with the range of skills that journalists use to obtain data. This includes setting up alerts to regular sources of information, simple search engine techniques that can save hours of time and using laws in your own and other countries.
  3. Understanding your data I: Finding story ideas with data analysis
    This module focuses on using spreadsheets and basic statistics to find patterns in data that will reveal story ideas and add evidence to the resulting stories.
  4. Understanding your data II: Dealing with messy data
    This module addresses messy data – data that needs to be organised before it can be used. It covers the so-called ‘cleaning’ process, at the end of which the dataset can be analysed using techniques from Module 3.
  5. Telling stories with visualisation
    This module deals with how to transform data into stories, infographics and interactive visualizations: the best practices and the principles of graphic design that a journalist needs to know.