Kategori: Indlæg

Minimum viable blog – skal vi håndbygge igen?

Jeg faldt over artiklen Minimum viable blog af Manuel Moreale via et indlæg af Kev Quirk. Pointen er ganske enkelt, hvor meget der skal til, for at det er en blog. Han starter helt spartansk – webserver, domæne… tekstfiler? Okay, HTML. Struktur? tilpasning? Enkelte sider versus en ordentligt sygt lang en?

Og jeg kan jo ikke lade afvise, at det prikker en anelse til en fristelse til at lave tingene sådan.
Nu står der godt nok proudly powered by WordPress i bunden af denne her, men det ville jo være endnu mere proudly powered af mine egne kompetencer. Okay, det skal rimeligvis siges, at som enhver, der har besøgt mjjzf.eu, vil medgive, så er jeg ikke den store flashy web designer. Men det meste af det, jeg skriver, er jo alligevel tekst-rettet – jeg har billeder, men ikke til pynt og sådan.

En overvejelse, der taler imod, hvis man håndbygger tingene: Den mobile side af det. Lige nu sidder jeg godt nok og skriver på min rigtigt, rigtigt fine nyerhervede ThinkPad T13, som jeg købte brugt hos Refurb (og som udfra mine oplevelser med skærmen og tastaturet indtil nu godt kunne ende med at få mærkatet Bedste Maskine jeg har haft hidtil) – men sandheden er jo også, at den håndkodede tilgang lidt er et element fra en tid, hvor man havde én primær maskine, en enhed, som man bootede op og lavede sine ting. Jeg lever på min telefon, denne her computer, en af mine andre computere (jeg har en Lenovo-hoarding-ting, som jeg arbejder med), min arbejdsmaskine, min tablet… Og lidt rundt omkring.

Et af de alvorlige salgsargumenter for dette her WordPress-sjov er jo i den grad, at jeg kan køre WP-app’en på min OnePlus 10 Pro – og det er jo også meget sigende, at jeg har været villig til at anskaffe den telefon (vi skal finde et bedre udtryk for mobilcomputere) til en pris væsentligt højere end min nyanskaffede computer. Min telefon har mere RAM og diskplads, end denne T13 har. Så det er jo temmelig meget dér, prioriteringerne ligger. Og jeg har endnu ikke oplevet, at skrivning med tegn, der ikke lige ligger handy i telefonens keyboard, er en krig.

Men så kunne man jo gøre, hvad folk opfordrede til i sin tid: Man kan skrive det først og poste det senere. Nu er jeg jo ikke den store hade-blogger, så jeg er ikke en af dem, der har brug for at køle af først, men der er jo ikke noget i vejen med at tænke over tingene, mens jeg er on the go, skrive en tekst og lægge den et sted, og så oprette det som et indlæg senere. Når jeg finder interessante ting, jeg gerne vil skrive om senere, smider jeg det bare ind i en chat-med-mig-selv, jeg har på min installation af NextCloud Talk (hvis jeg skal være ærlig, bruger jeg mest den til at tale med mig selv, og det kan jeg jo også gøre med relevante billeder. Så kan det blive et blogindlæg senere… hvis det stadig føles vigtigt.

Det er jo med sådan noget som med en jobsamtale: Jeg er jo ikke utilfreds med det, jeg har. Det nuværende fungerer ret godt, og jeg er – for nu – tilfreds med temaet på siden her. Men jeg kan godt mærke, at det kan trække mig lidt at lave noget, der ikke er afhængigt af andet end en webserver, der kan vise ting…

Citat uden kommentar

Jeg har en side med citater – citat.ufora.dk – og jeg begyndte jo at skrive overskrifter på hvert enkelt indlæg. Jeg kom i tvivl, om den kom til at fylde lidt lovligt meget, når jeg laver en lidt bastant overskrift til en lille spinkel linie.
Så som det er nu, ser det sådan ud:

Jeg opdagede så, at man faktisk kan fjerne overskriften med en lille stump CSS i WordPress’ indstillinger for indlæg:

.post .entry-title {
display: none;
}

Det giver mening. Så den prøvede jeg. Så fik jeg i stedet:

… og altså… det er jo meget fint. Men det kommer bare til at virke lidt blodfattigt, bare en lang liste uden en skillelinie og en overskrift, som danner det naturlige sted at fange et link.

Så kort sagt, et eksperiment blev til ingenting. Jeg vil foretrække at have det, som jeg havde det i forvejen. Men nu ved jeg det.

Usynligt smukt

Det tæller måske ikke 100% som self-hosting, når man lægger et system på en andens server. Men jeg har haft mit abonnement hos Gigahost i mange år nu og er generelt tilfreds med at køre med deres shared hosting. Inden da havde jeg en VPS, som… jeg ikke fik det fulde udbytte af, er nok den rette formuleringer.

Men en af mine favoritter er Baïkal-serveren. Den gør ting i baggrunden – skjult, men godt og meget værdifuldt.
Serveren udstiller en kalender- og kontaktperson-tjeneste gennem CalDAV- og CardDAV-standarden. Det vil sige, at jeg kan bruge mine programmer og pege på den som stedet, der skal hentes kalender- og kontaktdata.

Mest af alt bruger jeg den på Android. Her har jeg DAVx5 til at synkronisere kalenderen, så jeg kan sætte min Baïkal-server som standardkalender på telefonen og tablet’en. Synkroniseringen er upåklagelig og virker, og dataene ligger hos mig – eller i hvert fald Gigahost. Det bliver i hvert fald ikke brugt til alle mulige formål, som jeg ikke kan stå inde for.

Spild og gavmildhed

En gentagende erkendelse om en af mine dårligere vaner:

Det et vigtigt for mig at være til stede i en samtale – personligt og professionelt. Det betyder også, at tingene følges til dørs og tager en del tid.

Der er bare ikke verdens mest lykkelige situation i et job med møde efter møde – så en kollega har beskrevet mig som på en gang generøs og bagud. Så det meste efter klokken 11 er folk, der får den tid, jeg var bagud først på mødet.

På farten

På vej til Sorø til Schultz Dialogmøde, et møde med vor største leverandør. Altid interessant at høre, hvad deres planer er – vi havde ikke mulighed for at være i Valby denne gang, men så ser vi nogle andre ansigter.

Digitaliseringsfolk i de mindre kommuner skal spænde så bredt – så nok har vi i hovedstaden mulighed for at arbejde i dybden med færre områder, men de andre har simpelthen mulighed for at se nogle helt andre sammenhænge.