Litterær lyn-lyd-anbefaling

Nu har jeg jo for ikke så længe siden her talt om litteratur – i den anledning en hurtig anbefaling.

Jeg er med i en Facebook-gruppe om russisk litteratur. Den består for godt halvdelens vedkommende om at besynge Dostojevskij og Tolstoj, hvilket naturligvs er fint – men en gang imellem kommer der også gode anbefalinger.

Der var et Youtube-link til en ældre sovjetisk filmatisering af Krig og Fred med undertekster, som faktisk var rigtigt nydelig. Men i den anledning fik jeg lyst til at læse den igen. Imidertid er der ikke så mange ledige stunder, selv om jeg har bogen liggende.

Jeg ved, at jeg bliver ved med at tale om, at Youtube er den legale piratkanal – der ligger jo en masse ting. Men i denne sammenhæng søgte jeg på War and Peace og fandt – ikke bare et lydbogs-link, men faktisk en henvisning til, at den jeg fandt kom fra Librivox. For dem af jer, der ikke har tidligere kendskab til Librivox, så er det en tjeneste, hvor frivillige indlæser bøger, der ikke længere er dækket af copyright, så man kan downloade og lytte til dem.

Der er et rigt udvalg – men igen, fordi det er frivillige, er lydkvaliteten og oplæserens erfaring meget svingende. Det er jo ikke noget at kritisere, men i dette tilfælde var jeg ret imponeret.

Så jeg vil gerne benytte mig af muligheden til at anbefale – udover Librivox.org i det hele taget – War and Peace Vol. 1 (Dole Translation), oplæst af MaryAnn, som ser ud til at være overordentligt produktiv. Godt tempo, klar oplæsning og god lydkvalitet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.