Der bliver skudt i Europa, det er vi klare over. Og det fylder i mediebilledet.
Men der er nogle ting, der fyldte i sendefladen for ikke så længe siden, som nu ikke helt har samme fokus.
Jeg noterede jo i juli indlægget Ukrainere til nedtælling, hvor jeg henviste til det forestående udløb af den ukrainske særlov, som var bemærkelsesværdig både ved at placere disse flygtninge udenfor de gængse flygtningebeskyttelser, men samtidig gav dem nogle opholds- og arbejdsrettigheder, som vi ellers ikke tildeler flygtninge.
Den stod til udløb i foråret 2024.
Jeg var så i et andet ærinde på UIMs hjemmeside og bemærkede nyheden, at Særloven for fordrevne fra Ukraine forlænges med et år (uim.dk). Spændende! Men jeg undrer mig over, at jeg ikke har set det, for det burde trods alt ramme radaren – og det er jo ikke, fordi Ukraine ikke har en rolle i nyhederne.
Men det nærmeste jeg kunne se var denne her på DR.dk – et indlæg meget rammende placeret under Kort Nyt:
Det angives, at knap 40.000 flygtninge fra Ukraine har fået ophold efter særloven, og det er jo ikke småting. Det er jo nok lidt svært at komme udenom at have et ansvar for dem.
Til gengæld – og det var den interessante del i dagens ærinde – så har de jo faktisk arbejdsret, og det var det, der bragte mig forbi. For regeringen og hvem de nu har kunnet skrabe sammen bekendtgjorde denne lille gavepakke først på dagen – Ny aftale indfører arbejdspligt (bm.dk). Og den handler om, at særligt nogle skal sættes i sving. Aftalen nævner for en gangs skyld i beskæftigelsesuniverset ikke ukrainere, men blot, at den omfatter dem, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse (SHO-ydelser) og alle borgere i kontanthjælpssystemet, som ikke opfylder kravene om ophold i riget i mindst 9 ud af de seneste 10 år (opholdskravet) og fuldtidsbeskæftigelse i mindst 2½ år ud af de seneste 10 år (beskæftigelseskravet).
Opgørelse af de ukrainske flygtninge er diskuteret ret fint i denne nyhed fra DR, hvor det fremgår at ud af de 40.000 med opholdstilladelse, er lige under 30.000 blevet i landet. Heraf omkring 20.000 i den arbejdsdygtige alder og omkring 14.000 vurderet jobparate. Eftersom der i samme artikel påpeges, at lige over 10.000 er i arbejde, så er der stadig et par tusind, der skal sættes i sving.
Det tænker jeg ikke, at man ville have gjort sådan, da særloven blev introduceret.
Da var det meningen at give dem de bedst muligheder for at lande godt. Men nu er de så kommet ind i noget af den samme flygtninge-gænge som de andre. På godt og ondt. Aftalen om arbejdspligt starter arbejdspålæg fra indgangen til 2025.
Et lille addendum for danskere om de nye regler:
Det er selvfølgelig den almindelige alle-andre-end-os-logik og terminologi, som anvendes i aftalen – vestlige/ikke-vestlige lande. Se definitionerne, og mere om Danmarks Statistiks rationale, men lad være med at kigge på et kort – Australien er også et vestligt land. Anyway, husk, at regler bliver skrevet som et figenblad henover politisk racisme i Danmark; så den aktuelle arbejdspligt vil jo gælde alle! Så hvis man som den danskeste dansker fra det danske Danmark har besluttet sig for, at det var en god idé at tage et år i udlandet og arbejde, eller hvad man nu ville dér, så er det kun ved udstationering eller som ledsagende, at man ikke på dag 367 falder for opholdskravet, hvis man skulle komme tilbage og gøre sig håb om kontanthjælp.