Jeg plejer jo at bruge LibreOffice til alt, hvad der skal skrives. Men i dag har jeg brugt OnlyOffice, som jeg før kun har set på, men ikke har skullet lave noget med.
Det… er faktisk rigtigt, rigtigt godt. Det er meget ligesom Words brugerflade, men uden det meste af fyldet, der gør Word irriterende. Justering af billeders størrelse var lidt kluntet, men jeg skulle rimeligvis blandt andet udprinte 34 billeder til Izabel, så det blev nok lidt mere tydeligt, end det almindeligvis ville blive.
Det er gratis at anskaffe, men koster penge, hvis det skal bruge til organisationer, hvor der er cloud-synkronisering og forskellige samarbejdsværktøjer inde. Det er tilsyneladende dér, business case’n ligger: Såvidt jeg kan se er der ikke reklamer for at vælge en betalingsversion, som man jo ofte kan opleve i ting, man ikke betaler for – jeg har i hvert fald ikke oplevet det endnu, men det er i hvert fald ikke trialware.
Så hvis man som jeg har fået en ny computer eller har en forældet version (eller piratkopi – det forekommer vist stadig) af Office, så bør man overveje at prøvekøre OnlyOffice. De fleste avancerede funktioner i MS Office kan det alligevel tælles på mine fingre, hvor mange gange jeg har brugt – så de fleste vil nok finde dette her lige så godt – eller, som jeg selv, bedre.
OnlyOffice kan findes på onlyoffice.com.
Download-linket til desktop-versionen (det kan være lidt besværligt at finde, fordi der også er version med dokument-server og så videre) kan findes på onlyoffice.com/download-desktop.aspx?from=desktop.