Shaarli – hold fast i dine links

Som det før har været diskuteret på disse sider, så kan jeg godt lide at holde mine services på den server, jeg har plads på. Det er Gigahost, som er min leverandør, men det er blot fordi jeg bliver ved med at være tilfreds.

I dag vil jeg skrive et par ord om Shaarli. Det er en tjeneste til at gemme links.

Hvis man sidder med én fast computer, så er det måske ikke for alvor en prioritering. Man køber en computer, den tjener én trofast indtil den dør, og man er bruger nr. 1 uden behov for bruger nr. 2.

I det her hus er der flere computere end mennesker. Jeg skriver på min Thinkpad x200, en fin brugt maskine jeg købte for et par måneder siden. Min søn fik min Lenovo Ideapad, fordi den har en kraftigere processor og mere RAM – men den har ikke så kraftig en Wifi-antenne, og det kan jeg ikke bruge til noget. En gang imellem bruger jeg den. Jeg har også min arbejds-laptop med Windows 10. Min søn har også den gamle HP, som overopheder, og min kones Lenovo-netbook-like laptop (stor skærm, lille disk, ret lille processor og meget lille RAM) er kommet over til min datter som Youtube-fjernsyn. Dette siger jeg for at understrege, at man ikke altid kan vente at sidde på den maskine, som man ellers bruger. Den del er ændret.

Shaarli er en tjeneste til at installere på sin server.
Den gemmer på de links, du sender til den.
For at tage nøgleordene:

  • Lidet ressourcekrævende tjeneste, der kan køre på en webserver
  • Kræver ikke administratoradgang, men lader sig installere i den mappe, du peger på
  • Kræver ikke en database
  • Alt kan eksporteres til forskellige filformater
  • Skelner mellem private og offentlige links – er der noget, som ikke egner sig for alles øjne, kan du gemme det som private links; men derudover kan din linksamling stå offentligt tilgængelig
  • Alle gemte links kan tagges, så hvis du har et projekt om podcasts, hvor der samles links, så er det muligt at linke til de gemte links, der er tagget Podcasts – og dele et link, som samler de taggede links med andre. I mit tilfælde links.ufora.dk/?searchtags=Podcast.
  • Der er plads til en lang kommentar på alle links. Så hvis man arbejder på et projekt, men skal bruge forskellige kilder, så kan man påføre sine forskellige forbehold og bemærkninger i den.
  • Mulighed for at oprette en note: Hvis man går ind i Shaarli, opretter en ny post og ikke lægger en URL ind, så opretter den en ny note i det felt, der ellers giver plads til at kommentere på et link.
  • Permalinks: Hvis du opretter et link, så får du et permalink i Shaarli. Du kan altså også et stykke ad vejen bruge den som link-forkorter. Da jeg gemte linket til Moderniseringsstyrelsens personalehåndbog http://pav.perst.dk/Publikation/Forvaltningsret%20persondataloven%20mv/Forvaltningsloven.aspx blev den i min Shaarli-installation til links.ufora.dk/?oW2ZWQ – og det er altså lidt nemmere.
  • Bookmarklets: Der er to små kodestumper, som du kan tilføje til din bogmærkelinie.
    Den ene giver mulighed for at sende et link til din Shaarli-installation, det andet giver mulighed for at oprette en ny note.
  • Plugins: Der er et Firefox- og et Chrome-plugin, så man kan sende hjemmesider direkte til din Shaarli-installation – og et Android- og et IOS-plugin med samme formål.
    Jeg bruger Android-plugin’et – man installerer det, fortæller det hvor éns Shaarli-installation er; og derefter kan man dele links direkte med Shaarli, så bliver de links gemt. Det er nemt, og det er praktisk, når man støder på ting, når man er on the go.
  • Det er meget nemt at eksportere og importere sin database, så den er dels nem at lave backup af, og dels nem at installere på en ny server, hvis du skifter leverandør.

Shaarli kan downloades fra Github. De har en vejledning på Read The Docs.

Bookmarklets kan findes i opsætningssektionen på din installation af Shaarli.

Android plugin’et kan findes i Play Store.

Linux: Hvorfor alternative styresystemer?

Microsoft Windows er overalt, krydret med en lille, omend voksende gruppe af Mac-entusiaster.
At bruge en PC er for mange synonymt med at sidde foran Windows. Ikke desto mindre får open source-systemet Linux stadigt flere tilhængere med tiden.
Så hvorfor skal man prøve et alternativt system?
Hvorfor er det, for nu at sige det, fedt?

Nyt, spændende og anderledes

Det er til Linux-udviklingens fordel, at man ikke er så bundet op på virksomheders beslutningsprocesser, strategier og behovet for at klemme hver en øre ud af sidste version af et program, før den næste version sendes på markedet. Derfor eksperimenteres der på livet løs, og resultatet er anderledes brugerflader, som spænder fra fjollede indfald (ville det ikke være fikst, hvis din mus trak
et spor af flammer, når du bevæger den henover skærmen?) til dybt seriøse eksperimenter med brugervenlighed og tilgængelighed for brugere med handicaps.

Man er villige til at vende tingene på hovedet, ryste posen og samle brikkerne på en ny måde; man sætter spørgsmålstegn ved alle de eksisterende løsninger – som hos Openbox: Kræver et styresystem et skrivebord? Som hos Calligra: Skal et tekstbehandlingsprogram være lineært, eller skal man kunne kaste rundt med en serie af tekstbokse, så alle spilleregler er åbne for, hvordan tingene skal flyde? Og skal man ikke også lige inkludere muligheden for at skrive noder ind direkte i teksten? Eller som man har tænkt hos Abiword-teamet: Man kan naturligvis
gøre et tekstbehandlingsprogram mere omfattende ved at tilføje funktioner; men kan man gøre det bedre ved at tage nogen ud? Skal en brugerflade holdes i 2D, eller skal man introducere Compiz og arbejde i 3D i stedet?

Opdateret på alle måder

Når der opdages et problem løses det, og opdateringerne sendes ud til brugerne. Ikke noget med en samlet opdatering lang tid efter, at man har fundet en løsning, fordi det lige passer i den etablerede praksis. Er der kritiske programfejl? De skal væk. Er der sikkerhedsfejl? Det kan vi ikke leve med – opdatering udsendt.

Fordi de fleste Linuxdistributioner bruger et centraliseret system til at administrere de installerede programmer med, så er det ikke bare grundsystemet, der opdateres, og så må man ud og venligst banke på hos de andre programleverandører. Nej: Alle dele opdateres, fra den meste grundlæggende kerne og ud til programmerne og deres udvidelser.

Dette her er ikke 1990 – vi skal ikke ud og købe vores programmer i en plasticindpakket papæske, når den nye version er udkommet og endelig nået frem til forretningen. Et hurtigt download, og man har et system, man kan være tryg ved.

Utallige brugerflader

”Hvad er det, du kører med? Det ligner ikke noget, jeg har set før. Linux, siger du? Det har jeg set før, men det så ikke sådan ud…” –
det er meget muligt. Der er en lang række forskellige brugerflader, og de er så ekstremt fleksible, at man kan tilpasse sin brugeroplevelse uendeligt meget mere end med andre styresystemers færdigpakkede få muligheder.

Skal din værktøjslinie være i bund, top, højre, venstre? På den anden side, måske nej – du ved, hvilke programmer, der kører, du ved, hvad klokken er… så måske skal værktøjslinien bare spares væk? Eller måske skal der være to, hvor den ene er programgenveje og den anden aktive programmer? Måske en tredje til statusmeddelelser?

Skal din brugerflade samtidig fortælle dig, hvad vejret er i dag og i morgen, hvor varm din CPU er, hvor meget RAM og harddisk, der bliver brugt, og hvad det er for en melodi, medieprogrammet er i gang med?

Bare træk det ind. Det er jo bare præsentation af eksisterende data. Hvorfor skulle man lade sig begrænse? Friheden til at vælge kan godt stoppes i makulatoren, hvis du blot har tre tandløse valgmuligheder. Du er computerbruger i 2011. Ting kan lade sig gøre.

En vifte af filosofier

Det er fint med disse moderne redskaber – opdateret hver dag – men måske har du en maskine fra 2003. Er du så koblet af?
Naturligvis ikke. Det er hos Linux-folket, at netbooks mest er kommet til sin ret. Med ovennævnte valgmuligheder for de minimalistiske brugerflader og en lang programmer, der er lavet med det princip, at de skal være enkle og hurtige, kan man lave et stærkt værktøj ud af en svag maskine, som er beregnet til at være transportabel og ikke bruge så meget batteri, som man ser det med netbooks, eller en maskine, som ikke lige er fra dette år. Der er ingen grænse for, hvor mange computere folk kasserer eller stiller ind bagved i pulterkammeret, fordi de er blevet langsomme. En Linuxinstallation kan give den nyt liv og ofte lade den køre stærkere, end den gjorde som ny – uden at gå på kompromis. Moderne standarder, moderne arbejdsgange – men på en ældre maskine.
Det klemmer ganske enkelt bedre resultater ud af den.
Og har du en samtidig hardware – eller måske endda en halv-futuristisk gamermaskine – så har du to valgmuligheder: Du kan enten tage de minimalistiske programmer og få respons på millisekunder – eller du kan bruge dens muskler til at køre et af de mere omfattende systemer med et læs af animationseffekter, og hvor alle programkomponenter bindes sammen med hinanden
– hvor man virkelig kan få det fulde udbytte af, at programmerne opbygges efter fælles standarder, så programintegrationen er helt i top, og man får en helhedsoplevelse, hvor man hver dag finder nye smarte funktioner, som hænger sammen med det overordnede system.

Velfungerende og veldesignet i såvel det funktionelle som det æstetiske.

Lydhøre udviklere

Udviklerne er kun en armslængde fra dig selv. Princippet er, at alle skal kunne inspirere udviklingen, og er man kompetent, kan man måske endda selv være med. Ikke noget med den situation, hvor man har et irritationsmoment, som man endda har en løsning på, men som man brænder inde med, fordi en mastodont af en softwareproducent ikke er interesseret i kundernes feedback.
Hvorfor være kunde et sted, der er mere end villige til at malke éns tegnebog, men komplet uvillige til at engagere sig i dine behov, som de påstår at arbejde på at dække?
Igen, det er 2011, og medierne findes. I open source er kanalerne åbne – ros og kritik bliver lyttet til. Det er ikke ualmindeligt, at man indberetter en fejl eller en god idé, og blot uger efter kan man se en ny opdatering, hvor éns idé er implementeret.
Hvor ofte ser man det hos de store virksomheder?
Sløvhed og bureaukrati – nej, tak.
Hvis det er et sted, hvor man ved, at tempoet skyldes, at tingene bliver gennemtestet og udviklet gennem en omhyggelig proces, så er det naturligvis berettiget – det har vi også i Linux-verdenen. Men hvis der går år og dag imellem opdateringer og nyudvikling, og resultatet så er så gennemgribende uimponerende, at man tager sig til hovedet – ikke mindst på grund af den svimlende pris –
kan man så leve med det? Er man villig til det? Er man forbruger, eller er man med i processen? Ser du noget, der kan gøres bedre, og du kan gøre det – så præsenter udviklerne for det. Næste gang, du har produktet mellem hænderne, er det blevet bedre.

Ret og rimelighed

Prisen kommer vi ikke udenom. For den er særdeles fordelagtig. Langt størstedelen er gratis, og en ret stor del af det, som man kan betale for – det er faktisk ikke noget, man behøver, men noget, som man kan skyde ind i projektet. Open source-modellen lægger som udgangspunkt op til, at det, som man betaler for, er support og service. I nogle tilfælde kan der være ting som codecs,
som ikke er frit tilgængelige, men som man så kan købe brugsretten til.
Projekterne vil jo generelt gerne støttes, og det står én frit for at bidrage efter evne. Det kan jo også være, at man ligger inde med noget andet, som de gerne vil have – man kan for eksempel overveje at oversætte et program til dansk, så de mindre engelskkyndige her til lands også kan bruge programmerne.
Måske vil man oversætte dokumentationen, så manualerne kommer til at foreligge på dansk. Måske har et open source-projekt haft stor succes med at tiltrække programmører, men ikke
skribenter – så måske er der slet ikke noget dokumentation, eller måske er den ikke beregnet til folk uden stor IT-indsigt. Så kan man gøre en stor forskel ved forklare fremgangsmåden
på en sådan måde, at programmet pludseligt bliver anvendeligt for en større skare.
Mange Linuxbrugere har ønsket at frigøre sig fra pirat-mentaliteten – det er jo yderst almindeligt, at folk på ulovlig vis deler de computerprogrammer, de har brug for.
Nogle forsvarer sig selv på nærmest filosofisk vis, at data af princip bør være fri, og at mennesker bør dele. Under alle omstændigheder er det kriminelt, og såvel ulovligheden som  beregneligheden i pirateriet er noget, som mange gerne vil undgå. Linuxsystemerne er betalelige – ofte kun et download væk – og de forskellige Linuxvarianter er som oftest udstyret med programmer til en lang række opgaver.
Brænderprogram – ikke mere pirateri af Nero.
Kontorpakke og avanceret emailklient med kalender – ikke mere pirateri af MS-Office.
Layoutprogram – ikke mere Publisher;
Grafikprogram, ikke mere Photoshop – og så videre.

Tilfredsstillelsen ved at kunne klare sig igennem studier, arbejde og privatliv uden at skulle skaffe programmer ulovligt fra tvivlsomme kilder skal ikke undervurderes.

Prøvekørsel uden risiko

Så værsågod. Det ligger lige foran jer.

Og man kan endda prøve en Linuxdistribution – som de forskellige Linuxvarianter kaldes – uden at installere det på sin harddisk. LiveCD’er – en anelse misvisende, for de kan køres fra en USB-disk også, ikke kun fra CD’er, og nogle af dem kommer i DVD-størrelse – fungerer på den måde, at man indsætter CD’en – eller USB-disken eller DVD’en, hvad det nu er – sætter maskinen til
at starte op fra dette medie, og starter den.
Linuxsystemet vil blive indlæst – i RAM. Det vil sige, at man har et fungerende system, som alene kører i arbejdshukommelsen.
Man påvirker altså ikke det system, man har på sin computer i forvejen! Medmindre man udtrykkeligt ønsker at gøre det – for eksempel fordi der er en beskadiget opstartsfil på harddisken, så man ikke kan starte op – rører Linuxsystemet ikke ved harddiskinstallationen.
Fordi live-systemet kan få adgang til harddisken, hvis man ønsker det, kan det også bruges til at trække filer ud fra en beskadiget disk, hvis styresystem man ikke kan komme ind i.
Kort sagt: Da de mest udbredte Linuxdistributioner kan downloades gratis, og man kan teste dem uden at gøre skade på det, man har i forvejen, er der rige muligheder for at gå på opdagelse i de muligheder, der er i Linuxverdenen.

 

Først bragt i Fri IT #2

Yourls – kortlinks på egen server

Yourls er et system til at tilpasse og forkorte links med, som man kan lægge ind på sin egen server til at lave egne adresser. Den kræver kun PHP og en database til installation.
Det kan både være praktisk til at forkorte linkadresserne fra noget meget langt, og det kan være godt for at komme med en nemmere adresse. Har man en forening eller en virksomhed er det også bedre branding end at bruge bit.ly, is.gd eller andre standardværktøjer til formålet.

Jeg har sat det op på et af mine subdomæner og bruger det til lovgivning, jeg skal bruge i mit arbejde – Forvaltningsloven hedder derfor http://go.ufora.dk/fvl i stedet for https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=161411 – lidt nemmere at huske.

Jeg har også et par projekter, hvor jeg har tænkt på at kunne poste nyheder med et kortlink. Så kunne jeg opsnappe et ledigt kortere domæne – f.eks. g0t0.dk (man kan komme afsted med meget ved at bruge et nul i attraktive domæner med et o og et ettal for et l). Det er muligt at integrere Yourls med WordPress, så der automatisk genereres et kortlink, når man laver en side eller et indlæg.

Når jeg har skrevet denne artikel færdig vil der blive genereret et kortlink – nu er ufora.dk jo rimeligt kort i forvejen, og jeg laver i forvejen kortere links, men for længere links med dybe underkategorier kan det gøre en stor forskel. http://ufora.dk/189-yourls-kortlinks/ blev til http://go.ufora.dk/1.

Yourls har også statistikker på brugen af de kortlinks, så man kan holde styr på effekten af éns kommunikation, også hvis man bruger det i et nyhedsbrev:

Endelig er der bookmarkets, så man kan lave et bogmærke, som gør det nemmere at oprette et kortlink, og så er der også mulighed for at integrere det til deling på de sociale medier:

Gitbook

Jeg har på det seneste været imponeret af Gitbook.
Det er en ret elegant løsning til at lave udgivelser. Jeg har tidligere set mig lidt om for de platforme, der findes til at udgive bøger – dels fordi jeg gerne vil kunne checke tekst ind i blokke, dels fordi nogle de projekter jeg har været inde i har fået bidrag fra flere skribenter på forskellige platforme, og det har ikke været uden gnidninger, medmindre vi var nede i ren Markdown-tekst eller LaTeX.
Her bringer vi så Gitbook ind. Som navnet antyder, så kan man bruge Git til det, men den webbaserede brugerflade er også rigtigt fin. Og det, der genereres, når man fodrer den med tekst, er meget nydeligt!
Der kommer et ret markant Gitbook-logo på forsiden, men det er også fint til det, jeg bruger det til. Det bemærkede jeg også hos Open Data School fra Virk.dk – man har lavet et inspirationskatalog til brug af åbne data, hvor man kan sige, at det er ret passende, at det foregår på Gitbook – og det var da jeg faldt over den, at jeg bemærkede Gitbook.

Open source og egne data – enderne finder sammen: CalDAV

Jeg har jo en svaghed for selv-hostede tjenester.
Men det, jeg er allermest interesseret i, er dem, hvor man ikke behøver skrive sine drivere (hvor umandigt det end er) eller opsætte noget magisk, men det faktisk er muligt for én at sætte det hele sammen på en meningsfuld måde.

I dagens cocktail er der tale om:

  • Hosting hos Gigahost – en betalelig webhosting med ubegrænsede SQL-databaser, emailadresser, oprettelse af egne subdomæner og så videre. De skuffer mig ikke.
    • Installation af Baïkal server – en letvægtsserver, der styrer kalenderdata gennem CalDAV-starten og kontaktdata, det vil sige en database over kontaktpersoner, gennem CardDAV-standarden.
  • Fairphone med Android – telefonen, den evige kompagnon i lommen
    • Davdroid – et Android-program, der indlæses DAV-forbindelser som data i Android, så jeg kan bruge Baïkal-dataene som henholdsvis Android-kalender og Android-datakilde til kontaktpersoner. Jeg blev så imponeret over, hvor godt det kører, at jeg gik ind i projektet og stod for den danske oversættelse.
    • aCalendar+ – mit gode kalenderprogram til Android-telefonen.
  • Fedora Linux 23 med Gnome 3 – En Linuxinstallation med brugerfladen Gnome.

Jeg installerer Baïkal – en hurtig installation; se Baïkals Screenshot-sektion for at få et indtryk af administrationen af systemet. Jeg har selv praktisk taget ikke lavet nogen justeringer efter jeg satte systemet i gang og lod det passe sig selv…

På telefonen installerer jeg Davdroid og opretter de fornødne konti – og så beder jeg mit kalenderprogram om at bruge den kalender som kilde. Desuden instruerer jeg Event Flow Widget om at bruge den kalender som datakilde.
Resultatet er et fint overblik:
image image

Så langt, så godt.
Imidlertid vil jeg også gerne bruge kalenderintegrationen på computeren. Det er ikke alle steder, det hænger lige godt sammen på mine Linuxmaskiner – men jeg har længe været imponeret af Gnomes måde at håndtere Online Accounts på.
På den maskine, jeg her viser, har jeg lagt Gnome 3 ind.
Desværre kører CalDAV ikke bare uden videre igennem online accounts – men den kobler op til Evolution Data server, som er dataserveren for post- og kalenderprogrammet Evolution. Og man kan lægge sin CalDAV-kalender ind i Evolution.
Jeg er ikke entusiastisk omkring Evolution. Det er sådan set et godt program – men jeg har længe foretrukket Claws Mail som postprogram, og så virker det fjollet at bruge Evolution til resten. Så jeg starter kun Evolution for at kunne tilknytte min kalender, og derefter ikke mere!

Når jeg så i Evolutions kalendersektion har oprettet min kalenderforbindelse, så viser kalenderen sig i systemkalenderen, som er et fantastisk dejligt eksempel på velfungerende integration:
Screenshot from 2016-03-19 11-02-55

Derefter har jeg eksperimenteret lidt med det ret lovende kalenderprogram til Gnome, som endnu er under udvikling, men er lovende – det hedder blot Gnome Calendar – og integrerer med Evolution Data Server og online accounts. Resultatet ser ud som sådan:
Screenshot from 2016-03-19 11-03-45

Så vi ender med et integreret system.
Næste spørgsmål er naturligvis, om man kunne have opnået det samme med en Google-kalender. Naturligvis! Men dette er mit. Og det er sat op, og det virker. Og jeg kunne sætte det op til ligeså mange brugere, som jeg har lyst til. Og det ligger på min egen maskine.

Digitale nostalgier, kapitel 2

image image

Lidt lettere end det foregående tema: Jeg har haft en lidt sjov erkendelse dag. Det er meget tænkeligt, at dette her er rasende banalt for dem, der er født ved årtusindskiftet, men selv om jeg ikke nærmer mig støvets år endnu, så er jeg trods alt vokset op på et tidspunkt, hvor en telefon var vægmonteret og kun kunne bruges til at tale i.

Men jeg kom jo til at tænke på, at selv om jeg bruger min telefon mange af døgnets timer, så bruger jeg den ikke specielt som telefon. Med den enkle undtagelse, at jeg tager telefonen, når jeg bliver ringet op Og det er næsten altid min kone. og så tager jeg dem ved at trykke på en knap på skærmen.
Så jeg bruger nærmest aldrig telefon-genvejen. I dag slog det mig, at jeg jo bare kunne… fjerne den?
Mere rebelsk er tanken vel heller ikke, men det siger stadig, at telefonen ikke længere, om jeg så må sige,er det. Skulle man begynde at kalde den noget andet?

Digitale nostalgier, kapitel 1

Opmærksomme læsere (okay, her er ikke så meget trafik, men vi er her) vil bemærke, at der er kommet nogle engelsksprogede indlæg på denne ellers dansksprogede side.

Årsagen er, at jeg er i gang med at afvikle en hjemmeside. Mit gamle domæne Writtenandread.net, som jeg registrerede, da jeg flyttede til USA i 2009, er ved at udløbe. I dag, specifikt. Jeg har derfor overført nogle indlæg hertil, selv om de måske antager lidt mere personlig karakter – Ken Robinsons indlæg om skolers påvirkning af kreativitet var relevant for samfundet, men satte også mange personlige tanker i gang for mig, ligesom kortlægningsprojektet med Ushahidi og Open Streetmap, der bruges til kortlægning af en humanitær krise.

Men når jeg siger nostalgi underdriver jeg ikke. På det tidspunkt var jeg ikke sikker på, om jeg skulle blive amerikaner og skabe et liv dér til mine dages ende. Min søn var 1½ år gammel og i gang med at finde sit sprog, og min datter Izabel skulle blive født på et hospital i Brooklyn i december 2010. Jeg er glad for, at jeg boede der, men har ikke fortrudt min flytning tilbage til Danmark, ligesom jeg ikke fortrød min flytning fra Odense til hovedstaden (stol på mig: kontrasten var næsten ligeså stor). Jeg registrerede Written and Read for at have en engelsksproget profil, og jeg havde nogle projekter i gang, som jeg ville bruge siden til platform for – hvilket jeg i et vist omfang endte med ikke at gøre. Jeg ville også bruge siden til litteraturanmeldelse, og der kom også lidt, men mit fokus er altid gledet til teknologi og generelle kommentarer.
Det føles som en flytning. Det føles, som om jeg er ved at flytte møblerne ud og gøre rent i det hjem, jeg ikke længere skal bo i. En hjemmeside er aldrig så virtuel, at den ikke er virkelig – man ender med at lægge så megen tid og energi i den, at den får sit eget liv.

Softwareoversættelse: PDFSAM – PDF Split And Merge

Et af temaerne i mit arbejde er aktindsigt – og det er et af de områder, der er underlagt digitalisering. Når man henvender sig og beder om at få hele sin beskæftigelsessag, så bliver det hurtigt store mængder papir.

I forbindelsen med introduktionen af Digital Post ventes aktindsigter at sendes digitalt. Imidlertid er det ikke altid filstørrelserne er velegnet! Og derfor er vi nødt til at sende materialet i flere bidder.

Til dette formål stiller forvaltningen installation af PDFSAM – PDF Split and Merge til rådighed. Men det er bare ikke alle, der er egnede til at have et sådant program på originalsproget…
Da jeg så konstaterede, at det var et open source-program, der havde integration af oversættelsen under PDFSAM på Launchpad, og jeg i øvrigt var hjemme med min syge datter, der sov det meste af tiden, brugte jeg et par timer på at gøre den danske oversættelse færdig.

Det bliver meget tilfredsstillende at se den næste version, når den lander…

pdfsam

Et af temaerne i mit arbejde er aktindsigt – og det er et af de områder, der er underlagt digitalisering. Når man henvender sig og beder om at få hele sin beskæftigelsessag, så bliver det hurtigt store mængder papir.

I forbindelsen med introduktionen af Digital Post ventes aktindsigter at sendes digitalt. Imidlertid er det ikke altid filstørrelserne er velegnet! Og derfor er vi nødt til at sende materialet i flere bidder.

Til dette formål stiller forvaltningen installation af PDFSAM – PDF Split and Merge til rådighed. Men det er bare ikke alle, der er egnede til at have et sådant program på originalsproget…
Da jeg så konstaterede, at det var et open source-program, der havde integration af oversættelsen under PDFSAM på Launchpad, og jeg i øvrigt var hjemme med min syge datter, der sov det meste af tiden, brugte jeg et par timer på at gøre den danske oversættelse færdig.

Det bliver meget tilfredsstillende at se den næste version, når den lander…

pdfsam

Sikker Post til det offentlige – med en Linuxvinkel

Jeg sidder i mit daglige arbejde som koordinator i Københavns Ungecenter og har været med til at begrænse graden af overrumpling hos mine kolleger ved introduktionen af en række selvbetjeningsløsninger og Digital Post.
Adskillige har henvendt sig til huset med en frustration over ikke at kunne henvende sig med en sikret postkanal, fordi Digital Post ikke fungerer som en email: Der skal oprettes og associeres en modtagerpostkasse og så videre. Opdelingen er lidt kompliceret, og forpligtelserne hos de offentlige institutioner er mere fortolkninger end formaliserede. Det korte af det lange er, at man som udgangspunkt ikke kan sende Digital Post – og sender man en email, så foregår det jo ukrypteret.
Imidlertid kan man faktisk downloade certifikatet associeret med éns NemID og bruge det til at sende sikker email.
De giver en vejledning til Ubuntu, hvor første del er programmet til at indlæse certifikatet. For at det virker kræves det, at emailadressen associeres til NemID’et – det kan man sætte på service.nemid.nu/dk-da/mit_nemid/. Dernæst viser de opsætningen af certifikaterne i Thunderbird, som afsluttes med hvordan man bruger en fællesoffentlig LDAP-server til at finde de emailadresser, der kan sendes sikker post til.

Det skal tilføjes, at certifikatprogrammet er baseret på QT4, der kan køre på snart sagt alle platforme – og Thunderbird er nu en gang Thunderbird, i øvrigt med tilhørende instrukser til at lave manøvren på både Windows, Mac og Linux – så jeg installerede det først på (Ubuntubaserede) Deepin og har nu også fået det til at spille på min Fedora 22 Beta-maskine. Der er tilsyneladende ikke noget til hinder for at det skulle virke på en hvilken som helst Linuxvariant.

Chartbuilder: Et visualiseringsværktøj

apples-oranges_chartbuilder

For en række år siden hjalp jeg en ven med at lave et CV. Hun havde aldrig arbejdet med sådan noget og havde dybest set aldrig haft anledning til det, fordi hun altid havde haft arbejde, som hun havde fundet sig gennem netværk. For mig var det knap nok en opgave at sammenfatte et CV – det har jeg trods alt gjort ganske mange gange.
For hende var det en så godt som uoverstigelig opgave. Hun fik hjælpen – var overordentligt taknemmelig og fik i øvrigt derved et job, som jeg tror, hun fortsat er i.

På samme måde oplever jeg Chartbuilder. Det er et værktøj, der kan lave diagrammer og grafer. Og det kan den gøre for dem, der ikke ellers gør det! Prøv et demo af Chartbuilder – kan hentes til egen server fra deres Github.
Mit arbejde på beskæftigelsesområdet gør, at jeg sidder med en masse data og prøver at få dem til at give mening – og hindre, at der er noget, vi overser.
Men nogle gange har vi også brug for at vise resultaterne frem. Og så kan det være mere end svært at pakke det sexet ind. Og så kan der blive brug for et redskab som Chartbuilder. Eksperimenter med demoet – det kræver måske lidt kendskab at installere på egen server, men man kan også hurtigt knalde en hurtig graf sammen på deres demoinstallation.

Som de selv siger: Den er ikke en erstatning for et databehandlingsredskab. Det, den gør og gør godt, er datavisualiseringen.
Se et par eksempler fra NiemanLab og i Quartz’ egen kommentar til projektets succes.