Gitbook

Jeg har på det seneste været imponeret af Gitbook.
Det er en ret elegant løsning til at lave udgivelser. Jeg har tidligere set mig lidt om for de platforme, der findes til at udgive bøger – dels fordi jeg gerne vil kunne checke tekst ind i blokke, dels fordi nogle de projekter jeg har været inde i har fået bidrag fra flere skribenter på forskellige platforme, og det har ikke været uden gnidninger, medmindre vi var nede i ren Markdown-tekst eller LaTeX.
Her bringer vi så Gitbook ind. Som navnet antyder, så kan man bruge Git til det, men den webbaserede brugerflade er også rigtigt fin. Og det, der genereres, når man fodrer den med tekst, er meget nydeligt!
Der kommer et ret markant Gitbook-logo på forsiden, men det er også fint til det, jeg bruger det til. Det bemærkede jeg også hos Open Data School fra Virk.dk – man har lavet et inspirationskatalog til brug af åbne data, hvor man kan sige, at det er ret passende, at det foregår på Gitbook – og det var da jeg faldt over den, at jeg bemærkede Gitbook.

Open source og egne data – enderne finder sammen: CalDAV

Jeg har jo en svaghed for selv-hostede tjenester.
Men det, jeg er allermest interesseret i, er dem, hvor man ikke behøver skrive sine drivere (hvor umandigt det end er) eller opsætte noget magisk, men det faktisk er muligt for én at sætte det hele sammen på en meningsfuld måde.

I dagens cocktail er der tale om:

  • Hosting hos Gigahost – en betalelig webhosting med ubegrænsede SQL-databaser, emailadresser, oprettelse af egne subdomæner og så videre. De skuffer mig ikke.
    • Installation af Baïkal server – en letvægtsserver, der styrer kalenderdata gennem CalDAV-starten og kontaktdata, det vil sige en database over kontaktpersoner, gennem CardDAV-standarden.
  • Fairphone med Android – telefonen, den evige kompagnon i lommen
    • Davdroid – et Android-program, der indlæses DAV-forbindelser som data i Android, så jeg kan bruge Baïkal-dataene som henholdsvis Android-kalender og Android-datakilde til kontaktpersoner. Jeg blev så imponeret over, hvor godt det kører, at jeg gik ind i projektet og stod for den danske oversættelse.
    • aCalendar+ – mit gode kalenderprogram til Android-telefonen.
  • Fedora Linux 23 med Gnome 3 – En Linuxinstallation med brugerfladen Gnome.

Jeg installerer Baïkal – en hurtig installation; se Baïkals Screenshot-sektion for at få et indtryk af administrationen af systemet. Jeg har selv praktisk taget ikke lavet nogen justeringer efter jeg satte systemet i gang og lod det passe sig selv…

På telefonen installerer jeg Davdroid og opretter de fornødne konti – og så beder jeg mit kalenderprogram om at bruge den kalender som kilde. Desuden instruerer jeg Event Flow Widget om at bruge den kalender som datakilde.
Resultatet er et fint overblik:
image image

Så langt, så godt.
Imidlertid vil jeg også gerne bruge kalenderintegrationen på computeren. Det er ikke alle steder, det hænger lige godt sammen på mine Linuxmaskiner – men jeg har længe været imponeret af Gnomes måde at håndtere Online Accounts på.
På den maskine, jeg her viser, har jeg lagt Gnome 3 ind.
Desværre kører CalDAV ikke bare uden videre igennem online accounts – men den kobler op til Evolution Data server, som er dataserveren for post- og kalenderprogrammet Evolution. Og man kan lægge sin CalDAV-kalender ind i Evolution.
Jeg er ikke entusiastisk omkring Evolution. Det er sådan set et godt program – men jeg har længe foretrukket Claws Mail som postprogram, og så virker det fjollet at bruge Evolution til resten. Så jeg starter kun Evolution for at kunne tilknytte min kalender, og derefter ikke mere!

Når jeg så i Evolutions kalendersektion har oprettet min kalenderforbindelse, så viser kalenderen sig i systemkalenderen, som er et fantastisk dejligt eksempel på velfungerende integration:
Screenshot from 2016-03-19 11-02-55

Derefter har jeg eksperimenteret lidt med det ret lovende kalenderprogram til Gnome, som endnu er under udvikling, men er lovende – det hedder blot Gnome Calendar – og integrerer med Evolution Data Server og online accounts. Resultatet ser ud som sådan:
Screenshot from 2016-03-19 11-03-45

Så vi ender med et integreret system.
Næste spørgsmål er naturligvis, om man kunne have opnået det samme med en Google-kalender. Naturligvis! Men dette er mit. Og det er sat op, og det virker. Og jeg kunne sætte det op til ligeså mange brugere, som jeg har lyst til. Og det ligger på min egen maskine.

Digitale nostalgier, kapitel 2

image image

Lidt lettere end det foregående tema: Jeg har haft en lidt sjov erkendelse dag. Det er meget tænkeligt, at dette her er rasende banalt for dem, der er født ved årtusindskiftet, men selv om jeg ikke nærmer mig støvets år endnu, så er jeg trods alt vokset op på et tidspunkt, hvor en telefon var vægmonteret og kun kunne bruges til at tale i.

Men jeg kom jo til at tænke på, at selv om jeg bruger min telefon mange af døgnets timer, så bruger jeg den ikke specielt som telefon. Med den enkle undtagelse, at jeg tager telefonen, når jeg bliver ringet op Og det er næsten altid min kone. og så tager jeg dem ved at trykke på en knap på skærmen.
Så jeg bruger nærmest aldrig telefon-genvejen. I dag slog det mig, at jeg jo bare kunne… fjerne den?
Mere rebelsk er tanken vel heller ikke, men det siger stadig, at telefonen ikke længere, om jeg så må sige,er det. Skulle man begynde at kalde den noget andet?

Digitale nostalgier, kapitel 1

Opmærksomme læsere (okay, her er ikke så meget trafik, men vi er her) vil bemærke, at der er kommet nogle engelsksprogede indlæg på denne ellers dansksprogede side.

Årsagen er, at jeg er i gang med at afvikle en hjemmeside. Mit gamle domæne Writtenandread.net, som jeg registrerede, da jeg flyttede til USA i 2009, er ved at udløbe. I dag, specifikt. Jeg har derfor overført nogle indlæg hertil, selv om de måske antager lidt mere personlig karakter – Ken Robinsons indlæg om skolers påvirkning af kreativitet var relevant for samfundet, men satte også mange personlige tanker i gang for mig, ligesom kortlægningsprojektet med Ushahidi og Open Streetmap, der bruges til kortlægning af en humanitær krise.

Men når jeg siger nostalgi underdriver jeg ikke. På det tidspunkt var jeg ikke sikker på, om jeg skulle blive amerikaner og skabe et liv dér til mine dages ende. Min søn var 1½ år gammel og i gang med at finde sit sprog, og min datter Izabel skulle blive født på et hospital i Brooklyn i december 2010. Jeg er glad for, at jeg boede der, men har ikke fortrudt min flytning tilbage til Danmark, ligesom jeg ikke fortrød min flytning fra Odense til hovedstaden (stol på mig: kontrasten var næsten ligeså stor). Jeg registrerede Written and Read for at have en engelsksproget profil, og jeg havde nogle projekter i gang, som jeg ville bruge siden til platform for – hvilket jeg i et vist omfang endte med ikke at gøre. Jeg ville også bruge siden til litteraturanmeldelse, og der kom også lidt, men mit fokus er altid gledet til teknologi og generelle kommentarer.
Det føles som en flytning. Det føles, som om jeg er ved at flytte møblerne ud og gøre rent i det hjem, jeg ikke længere skal bo i. En hjemmeside er aldrig så virtuel, at den ikke er virkelig – man ender med at lægge så megen tid og energi i den, at den får sit eget liv.

Softwareoversættelse: PDFSAM – PDF Split And Merge

Et af temaerne i mit arbejde er aktindsigt – og det er et af de områder, der er underlagt digitalisering. Når man henvender sig og beder om at få hele sin beskæftigelsessag, så bliver det hurtigt store mængder papir.

I forbindelsen med introduktionen af Digital Post ventes aktindsigter at sendes digitalt. Imidlertid er det ikke altid filstørrelserne er velegnet! Og derfor er vi nødt til at sende materialet i flere bidder.

Til dette formål stiller forvaltningen installation af PDFSAM – PDF Split and Merge til rådighed. Men det er bare ikke alle, der er egnede til at have et sådant program på originalsproget…
Da jeg så konstaterede, at det var et open source-program, der havde integration af oversættelsen under PDFSAM på Launchpad, og jeg i øvrigt var hjemme med min syge datter, der sov det meste af tiden, brugte jeg et par timer på at gøre den danske oversættelse færdig.

Det bliver meget tilfredsstillende at se den næste version, når den lander…

pdfsam

Et af temaerne i mit arbejde er aktindsigt – og det er et af de områder, der er underlagt digitalisering. Når man henvender sig og beder om at få hele sin beskæftigelsessag, så bliver det hurtigt store mængder papir.

I forbindelsen med introduktionen af Digital Post ventes aktindsigter at sendes digitalt. Imidlertid er det ikke altid filstørrelserne er velegnet! Og derfor er vi nødt til at sende materialet i flere bidder.

Til dette formål stiller forvaltningen installation af PDFSAM – PDF Split and Merge til rådighed. Men det er bare ikke alle, der er egnede til at have et sådant program på originalsproget…
Da jeg så konstaterede, at det var et open source-program, der havde integration af oversættelsen under PDFSAM på Launchpad, og jeg i øvrigt var hjemme med min syge datter, der sov det meste af tiden, brugte jeg et par timer på at gøre den danske oversættelse færdig.

Det bliver meget tilfredsstillende at se den næste version, når den lander…

pdfsam

Sikker Post til det offentlige – med en Linuxvinkel

Jeg sidder i mit daglige arbejde som koordinator i Københavns Ungecenter og har været med til at begrænse graden af overrumpling hos mine kolleger ved introduktionen af en række selvbetjeningsløsninger og Digital Post.
Adskillige har henvendt sig til huset med en frustration over ikke at kunne henvende sig med en sikret postkanal, fordi Digital Post ikke fungerer som en email: Der skal oprettes og associeres en modtagerpostkasse og så videre. Opdelingen er lidt kompliceret, og forpligtelserne hos de offentlige institutioner er mere fortolkninger end formaliserede. Det korte af det lange er, at man som udgangspunkt ikke kan sende Digital Post – og sender man en email, så foregår det jo ukrypteret.
Imidlertid kan man faktisk downloade certifikatet associeret med éns NemID og bruge det til at sende sikker email.
De giver en vejledning til Ubuntu, hvor første del er programmet til at indlæse certifikatet. For at det virker kræves det, at emailadressen associeres til NemID’et – det kan man sætte på service.nemid.nu/dk-da/mit_nemid/. Dernæst viser de opsætningen af certifikaterne i Thunderbird, som afsluttes med hvordan man bruger en fællesoffentlig LDAP-server til at finde de emailadresser, der kan sendes sikker post til.

Det skal tilføjes, at certifikatprogrammet er baseret på QT4, der kan køre på snart sagt alle platforme – og Thunderbird er nu en gang Thunderbird, i øvrigt med tilhørende instrukser til at lave manøvren på både Windows, Mac og Linux – så jeg installerede det først på (Ubuntubaserede) Deepin og har nu også fået det til at spille på min Fedora 22 Beta-maskine. Der er tilsyneladende ikke noget til hinder for at det skulle virke på en hvilken som helst Linuxvariant.

Chartbuilder: Et visualiseringsværktøj

apples-oranges_chartbuilder

For en række år siden hjalp jeg en ven med at lave et CV. Hun havde aldrig arbejdet med sådan noget og havde dybest set aldrig haft anledning til det, fordi hun altid havde haft arbejde, som hun havde fundet sig gennem netværk. For mig var det knap nok en opgave at sammenfatte et CV – det har jeg trods alt gjort ganske mange gange.
For hende var det en så godt som uoverstigelig opgave. Hun fik hjælpen – var overordentligt taknemmelig og fik i øvrigt derved et job, som jeg tror, hun fortsat er i.

På samme måde oplever jeg Chartbuilder. Det er et værktøj, der kan lave diagrammer og grafer. Og det kan den gøre for dem, der ikke ellers gør det! Prøv et demo af Chartbuilder – kan hentes til egen server fra deres Github.
Mit arbejde på beskæftigelsesområdet gør, at jeg sidder med en masse data og prøver at få dem til at give mening – og hindre, at der er noget, vi overser.
Men nogle gange har vi også brug for at vise resultaterne frem. Og så kan det være mere end svært at pakke det sexet ind. Og så kan der blive brug for et redskab som Chartbuilder. Eksperimenter med demoet – det kræver måske lidt kendskab at installere på egen server, men man kan også hurtigt knalde en hurtig graf sammen på deres demoinstallation.

Som de selv siger: Den er ikke en erstatning for et databehandlingsredskab. Det, den gør og gør godt, er datavisualiseringen.
Se et par eksempler fra NiemanLab og i Quartz’ egen kommentar til projektets succes.

NemID til mobilenheder

Digitaliseringsstyrelsen skriver i sit seneste nyhedsbrev om tidsplanen og rammerne for mobilt NemID.

Oversigten er som så:

Tidsplan

  • Marts-ultimo maj: Test i lukkede miljøer – ingen rigtige brugere.
  • Ultimo maj – ultimo juni: Pilotdrift med bl.a. NemLog-in – med rigtige brugere.
  • 1. juli: Fuld drift, hvorefter alle tjenester kan implementere den nye JavaScript-klient.
  • Ultimo 2014: Alle tjenester skal have implementeret den nye JavaScript-klient, og Java-applet til nøglekort/nøgleviser lukkes.

Digital Post

Jeg har i mit arbejde haft anledning til at beskæftige mig med Digital Post. Rent terminologisk er udtrykket problematisk – erfaringen viser, at mange kobler det direkte til email, og det er det ikke; der følger visse følgesygdomme med den antagelse.

Digital Post er et lovbestemt tiltag, som handler om, at kommunikationen mellem borgere og det offentlige Danmark skal kunne foregå digitalt. Meget af kommunikationen har båret præg af kunstig digitalisering – du kan nok finde en blanket i PDF-format og udfylde den i programmet; men næste skridt er at udprinte den og underskrive den – eller finde en formular og gemme den som PDF-fil, så den offentlige myndighed derefter skal copy-paste oplysningerne ind i fagsystemet.

Version2 har nyligt luftet muligheden for at slå ned på virksomheder, der omgås lemfældigt med personoplysninger.

Lov om Digital post

Bekendtgørelse om fritagelse for Digital Post

Internettet, reglerne og det, vi gør

Efter en kortvarig fristelse om at kalde denne artikel “underholdning på tube” endte den med ovenstående overskrift, selv om ordspillene er nærliggende, når man vil tale om Youtube.

En af de mest udbredte tjenester er Youtube – og udbredt ikke blot i den forstand, at den er meget populær indenfor bestemte grupper, men at den bruges af alle – fra de helt små til de ældre og med noget for alle.

Hvorfor er der noget for alle? Fordi brugere og virksomheder lægger uendelige, utællelige mængder der. Og det næste spørgsmål er naturligvis: Havde de ret til at lægge det der? Og det næste… derefter bliver der egentlig ikke stillet spørgsmål. Enhver siger, at man kommer på Youtube, for der ligger det hele.
Hvor ligger ansvaret? Youtube siger jo, at de sletter de ting, der ikke bør ligge der, samme øjeblik som opmærksomheden rettes imod det. Men de er også reklamefinansierede og høster af populariteten. Jeg tror ikke, at jeg nogensinde har foretaget en søgning, hvor alle de hits jeg kunne se på listen var legitime. Okay, måske Ted Talks eller Khan Akademy, men det er nogenlunde det. De hæler mig varerne, jeg kigger på dem. Skulle jeg markere dem alle, var det nok et fuldtidsjob – et, som ingen ville takke mig for.

Downloade videoer fra YouTube
Det fører så videre, når man tager det en tak længere ud. Downloader videoerne.
Nu er de jo ret dygtige til at hjælpe én med at finde det, man gerne vil have. Jeg fandt en bunke Disney-klassikere på under 10 minutter. Downloader jeg dem – og der er jo talrige værktøjer til at få videoen på sin egen computer, hvis man laver en hurtig søgning, deriblandt plugins direkte i browseren – har jeg sparet i hvert fald 1000 kroner i forretningerne. En – lad os kalde det “omsorgsfuld” – dansk pirat har lagt så godt alle afsnit af Peder Pedal-tegnefilmene op med dansk synkronisering. At han kollektiviserer filmene på Youtube fritager ham ikke for ansvar – men hvad med mig, der ser dem – eller lader mine børn se dem? Er det en formildende omstændighed, at jeg allerede har købt halvdelen og vist den gode vilje den vej?

Der er en ekstra detalje i den anledning:
Rettighedshaverne og deres organisationer vil jo gerne slå på, at piraterne får en ringere oplevelse. Men det er få af mine Dvd’er, man kommer til at se på under 5 minutter, og nogle kræver op imod 20 minutters reklamer før filmen kan ses – inklusive forskellige tricks til at forhindre mig i at navigere væk fra reklamerne. Desuden smider jeg rutinemæssigt børnefilm ud, fordi det lykkes børnene at få fat i dem og påføre dem fatal skade. Det klogeste, jeg kan gøre, er at tage backups af mine film, hvor jeg skærer reklamerne fra – det må være min ret som ejer – og derefter står jeg med en vifte videofiler, som i påfaldende grad ligner… ja, lige netop.

Det blev for nylig diskuteret på Nettips’ forum, at det er problematisk at henvise til film, som nok ikke er retmæssigt uploadet. Men fjerner man alle tvivlsomme uploads, bliver internettet også noget støvet, og Nettips’ “Hvad hører du nu”-tråd havde ikke haft 2476 indlæg i skrivende stund. Under alle omstændigheder bliver verden ikke et sjovere sted af den grund.

Et af de steder på nettet, dom det er svært at komme med en entydig dom over, er OpenCulture.com. En hjemmeside, der bringer en masse gode ting – gamle interviews med forfattere, for eksempel, der var for nylig et med Isaac Asimov og et temaprogram om Philip K. Dick – eller for nylig en masse opskrifter fra et arkiv for perioden 1600-1960. En blandet samling med en masse fascinerende internetfund. Der medfølger altid en begavet kommentar – nogle gange kort, men fornuftig. Til gengæld skriver de ikke, hvor de har tingene fra, eller rettere: Hvad rettighederne er! En meget interessant video jeg så, var uploadet af The National Science Foundation, som har styr på sine ting; men en film om Alan Turing var tydeligvis kommet på Youtube fra en privatperson, der havde optaget den fra BBC eller rippet Dvd’en og uploadet den.

Er piraten altruist?
Et argument, der er blevet brugt så mange gange, at der næsten burde være en genvejstast til den på foraene, er at man aldrig vil blive retsforfulgt eller opkrævet for at have downloadet noget fra Youtube, især ikke her i Danmark. Men ærligt talt: Er det pointen? For at tage det fra starten: Er der nogen som helst her på Nettips, der kan påberåbe sig uskyldighed, uvidenhed? Youtubes regler forbyder faktisk endda at downloade og vise filmene på anden vis end i afspilleren, der er indlejret i hjemmesiden. Det er naturligvis for reklamernes skyld. Vil du blive stillet til regnskab? Ikke så sandsynligt. De talrige programmer og systemer, der findes til at downloade Youtubefiler direkte, er aldrig blevet truet, og APIet gør det ret overkommeligt at downlode videoerne som MP4-filer.

Så hvad er konklusionen? Rettighedshaverne pisker en storm op, men håndhæver ikke for alvor, for Youtube eksponerer også. Youtube lader, som om de er interesserede i rettigheder, men rydder ikke op i de påfaldende mange videoklip, der er i spillefilmslængde, og tager gerne imod reklamekronerne. Piraten er måske altruist, men uanset hvordan han pakker det ind, spreder han ophavsbeskyttet materiale ligeså meget, som hvis han lagde det på Pirate Bay. Downloaderen lader, som om han er i god tro og nyder det, som de foregående har bragt ham, men en 10-årig, som man forklarede situationen, ville sige, at de voksne gør noget ulovligt.

Det korte af det lange er, at alle love og regler ignoreres. Der er to retninger at tage herfra: Enten at konkludere, at det hele jo fungerer, fordi alle spiller med – eller at der er et behov for at kulegrave hele regelsættet, fordi det er falsk. Hvad siger I?

Først bragt på nettips.dk 11.11.2012.