Internettet, reglerne og det, vi gør

Efter en kortvarig fristelse om at kalde denne artikel “underholdning på tube” endte den med ovenstående overskrift, selv om ordspillene er nærliggende, når man vil tale om Youtube.

En af de mest udbredte tjenester er Youtube – og udbredt ikke blot i den forstand, at den er meget populær indenfor bestemte grupper, men at den bruges af alle – fra de helt små til de ældre og med noget for alle.

Hvorfor er der noget for alle? Fordi brugere og virksomheder lægger uendelige, utællelige mængder der. Og det næste spørgsmål er naturligvis: Havde de ret til at lægge det der? Og det næste… derefter bliver der egentlig ikke stillet spørgsmål. Enhver siger, at man kommer på Youtube, for der ligger det hele.
Hvor ligger ansvaret? Youtube siger jo, at de sletter de ting, der ikke bør ligge der, samme øjeblik som opmærksomheden rettes imod det. Men de er også reklamefinansierede og høster af populariteten. Jeg tror ikke, at jeg nogensinde har foretaget en søgning, hvor alle de hits jeg kunne se på listen var legitime. Okay, måske Ted Talks eller Khan Akademy, men det er nogenlunde det. De hæler mig varerne, jeg kigger på dem. Skulle jeg markere dem alle, var det nok et fuldtidsjob – et, som ingen ville takke mig for.

Downloade videoer fra YouTube
Det fører så videre, når man tager det en tak længere ud. Downloader videoerne.
Nu er de jo ret dygtige til at hjælpe én med at finde det, man gerne vil have. Jeg fandt en bunke Disney-klassikere på under 10 minutter. Downloader jeg dem – og der er jo talrige værktøjer til at få videoen på sin egen computer, hvis man laver en hurtig søgning, deriblandt plugins direkte i browseren – har jeg sparet i hvert fald 1000 kroner i forretningerne. En – lad os kalde det “omsorgsfuld” – dansk pirat har lagt så godt alle afsnit af Peder Pedal-tegnefilmene op med dansk synkronisering. At han kollektiviserer filmene på Youtube fritager ham ikke for ansvar – men hvad med mig, der ser dem – eller lader mine børn se dem? Er det en formildende omstændighed, at jeg allerede har købt halvdelen og vist den gode vilje den vej?

Der er en ekstra detalje i den anledning:
Rettighedshaverne og deres organisationer vil jo gerne slå på, at piraterne får en ringere oplevelse. Men det er få af mine Dvd’er, man kommer til at se på under 5 minutter, og nogle kræver op imod 20 minutters reklamer før filmen kan ses – inklusive forskellige tricks til at forhindre mig i at navigere væk fra reklamerne. Desuden smider jeg rutinemæssigt børnefilm ud, fordi det lykkes børnene at få fat i dem og påføre dem fatal skade. Det klogeste, jeg kan gøre, er at tage backups af mine film, hvor jeg skærer reklamerne fra – det må være min ret som ejer – og derefter står jeg med en vifte videofiler, som i påfaldende grad ligner… ja, lige netop.

Det blev for nylig diskuteret på Nettips’ forum, at det er problematisk at henvise til film, som nok ikke er retmæssigt uploadet. Men fjerner man alle tvivlsomme uploads, bliver internettet også noget støvet, og Nettips’ “Hvad hører du nu”-tråd havde ikke haft 2476 indlæg i skrivende stund. Under alle omstændigheder bliver verden ikke et sjovere sted af den grund.

Et af de steder på nettet, dom det er svært at komme med en entydig dom over, er OpenCulture.com. En hjemmeside, der bringer en masse gode ting – gamle interviews med forfattere, for eksempel, der var for nylig et med Isaac Asimov og et temaprogram om Philip K. Dick – eller for nylig en masse opskrifter fra et arkiv for perioden 1600-1960. En blandet samling med en masse fascinerende internetfund. Der medfølger altid en begavet kommentar – nogle gange kort, men fornuftig. Til gengæld skriver de ikke, hvor de har tingene fra, eller rettere: Hvad rettighederne er! En meget interessant video jeg så, var uploadet af The National Science Foundation, som har styr på sine ting; men en film om Alan Turing var tydeligvis kommet på Youtube fra en privatperson, der havde optaget den fra BBC eller rippet Dvd’en og uploadet den.

Er piraten altruist?
Et argument, der er blevet brugt så mange gange, at der næsten burde være en genvejstast til den på foraene, er at man aldrig vil blive retsforfulgt eller opkrævet for at have downloadet noget fra Youtube, især ikke her i Danmark. Men ærligt talt: Er det pointen? For at tage det fra starten: Er der nogen som helst her på Nettips, der kan påberåbe sig uskyldighed, uvidenhed? Youtubes regler forbyder faktisk endda at downloade og vise filmene på anden vis end i afspilleren, der er indlejret i hjemmesiden. Det er naturligvis for reklamernes skyld. Vil du blive stillet til regnskab? Ikke så sandsynligt. De talrige programmer og systemer, der findes til at downloade Youtubefiler direkte, er aldrig blevet truet, og APIet gør det ret overkommeligt at downlode videoerne som MP4-filer.

Så hvad er konklusionen? Rettighedshaverne pisker en storm op, men håndhæver ikke for alvor, for Youtube eksponerer også. Youtube lader, som om de er interesserede i rettigheder, men rydder ikke op i de påfaldende mange videoklip, der er i spillefilmslængde, og tager gerne imod reklamekronerne. Piraten er måske altruist, men uanset hvordan han pakker det ind, spreder han ophavsbeskyttet materiale ligeså meget, som hvis han lagde det på Pirate Bay. Downloaderen lader, som om han er i god tro og nyder det, som de foregående har bragt ham, men en 10-årig, som man forklarede situationen, ville sige, at de voksne gør noget ulovligt.

Det korte af det lange er, at alle love og regler ignoreres. Der er to retninger at tage herfra: Enten at konkludere, at det hele jo fungerer, fordi alle spiller med – eller at der er et behov for at kulegrave hele regelsættet, fordi det er falsk. Hvad siger I?

Først bragt på nettips.dk 11.11.2012.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *